At blive som den fortabte søn af Kyle IdlemanUddrag

"ÆRLIGHED - Taler med mig selv."

Vi ser den anden ingrediens (Brutalt ærlighed) i Lukas 15:17: "Han sagde til sig selv..."

Der var ingen andre. Det var kun ham og grisene. Noglegange er den hårdeste samtale at have, den du har med dig selv. Brutal ærlighed begynder med at vi kigger i spejlet og taler sandheden om hvad vi ser. Åndelig vækkelse på-kræver at du fortæller sandheden om dig selv, til dig selv.

Den fortabte søn var ærlig overfor sig selv om hvad han fortjente. Den slags ærlighed er svær. Vi foretrækker vækkelsen uden den brutale ærlighed.

Som konen der vækkes til en kritisk ånd, men nægter at sige: "Det er forkert jeg har været så negativ. Jeg ved min ægtemand har brug for min støtte og opbakning, men jeg brøkkede mig og kritiserede."

Som ægtemanden der erkender sin seksuelle synd, men nægter at sige: "Mit pornografi problem har skabt en kløft i mit ægteskab og har hård-gjort mit hjerte mod min kone."

At undgå brutal ærlighed vil kortslutte langsigtet forandring. Hvor der er erkendelse uden anger, sker åndelig vækkelse ikke. Da den fortabte søn kom til fornuft, håndterede han sig selv ærligt. Vækkelsen må ske ærligt. Erkendelse må led til bekendelse.

Når alt kommer til alt, vores himmelske Far ser og ved alt, så det er ikke et spørgsmål om at blive opdaget. Ærligheden jeg taler om er mere end en kendskabs-lektion; det er en slags brudthed. Ja, du fortæller personen som opdagede dig at du er ked af det, men du må gå videre end det. I et ærligt øjeblik når ingen andre er tilstede, må du fortælle dig selv sandheden om dig selv, og vide at du er ked af det.

Det er foreskellen mellem at fortryde og at angre.

Har du fulgt op på en vækkelse ved at være brutal ærlig med dig selv? Er du ærlig nok over for dig selv til at se din brudthed og hvordan det misbehager Gud?