Pust åndelig passion ind i dit ægteskabUddrag

Breathe Spiritual Passion Into Your Marriage

DAG 1 AF 7

“Gud som svigerfar”

Det var næsten som en advarsel, og helt ærligt så havde jeg brug for en på det tidspunkt. Jeg var en ung ægtemand og under en intens bønnetid, fornemmede jeg, at Gud sagde meget direkte til mig, at Lisa ikke bare var min kone, men hun var også hans datter, og jeg skulle behandle hende derefter.

Dette var et åbenbaringsøjeblik for mig, og styrken af denne indsigt voksede, da jeg selv fik børn. Hvis du vil se mig fra min bedste side, så skal du bare være god ved en af mine børn.

Omvendt, hvis du virkelig vil gøre mig vred, så vær på nakken af mine børn. Vær ond mod dem. Mit blodtryk vil stige, hvis dit navn bare bliver nævnt, for jeg vil meget hellere have, at du generer mig end én af mine børn.

Så da jeg indså, at jeg var gift med Guds datter—og at I, kvinder, er gift med Guds sønner—ændredes mit syn på ægteskabet fuldstændigt. Gud holder af min kone—hans datter—på en mere hellig og passioneret måde, end jeg holder af mine egne døtre. Pludselig handlede mit ægteskab ikke kun om mig og en anden person; det var i høj grad et forhold med en passioneret interesseret tredje partner. Jeg indså, at én af mine primære måder at tilbede og ære Gud på resten af mit liv ville være at tage mig af en kvinde, der i hans hellige tankegang altid vil være “hans lille pige.”

Vi hører ofte præster meditere over Gud som vores far, en vidunderlig og sand lektie. Men hvis du vil ændre dit ægteskab, så udvid denne analogi og brug noget tid på at meditere over Gud som svigerfar. For når du gifter dig med en troende, så er det, hvad han er!

*Har du nogensinde tænkt på din ægtefælle som Guds søn/datter? Hvordan ændrer det dit forhold (både handlinger og holdninger) til ham/hende?
Dag 2

Om denne plan

Breathe Spiritual Passion Into Your Marriage

I dette uddrag fra hans nye bog "En livslang kærlighed" taler Gary Thomas om ægteskabets evige formål. Lær praktiske redskaber, der kan hjælpe med at gøre dit ægteskab til et inspirerende forhold, der spreder åndeligt liv til andre.

More

Vi vil gerne takke David C. Cook for at stille denne læseplan til rådighed. For mere information se http://www.dccpromo.com/a_lifelong_love/