Udvalgt: Mind dig selv om evnageliet hver dagUddrag

Min ven Ryan fortæller en historie om en mand ved navn Mr. Bi, som var professor ved Beijing University, kendt som “Kinas Harvard.” Han sagde en vittighed i klassen om det kommunistiske parti til en gruppe studerende. En af disse studerende rapporterede sin joke til politiet. Den næste dag brast officerer ind på Mr. Bi's kontor og bragte ham til et fjernt, koldt kommunistisk fængsel - uden advarsel uden en retssag.

Han vågnede den formiddag som professor der sad på en af de mest prestigefyldte akademiske positioner i verden. Ved aftentid var han bag søjler i fængsel. Kinesiske fængsler på dette tidspunkt var nogle af de værste steder på jorden - forfærdelige gruperinger af sygdom, tortur og død. Mr. Bi dykkede hurtigt ned i depression og fortvivlelse. Hans depression førte til selvmordstanker i løbet af uger. En eftermiddag, i en sky af sorg, bragte han sig selv til vinduet i sin ottende etagers fængselscelle. Kineserne satte ikke vinduer i de højere etager i fængselsceller. Hvis en fange besluttede at kaste sig til sin død, var det ikke et problem.

Mr. Bi's hjerte hamrede, da han så ud og tænkte på at hoppe. Og så skete det. Han hørte en lille stemme sige: ”Gå ikke. Gå ikke. Gå ikke. ”Han satte sig ned midt i sin celle, desperat.

Der på det hårde betongulv oversvømmede erindringer hans sind. En af hans venner, en udenlandsk professor, der var kristen, havde delt evangeliet med ham. Hr. Bi bad: „Jesus, hvis du er virkelig, bedes du give mig denne tilgivelse og fred, min ven fortalte mig, at du lovede. Til gengæld vil jeg tilbyde mit liv og tjeneste til dig. ”

Han kiggede op og "Himmelen havde aldrig været så blå, solen havde aldrig lyst så meget gennem det åbne hul i et vindue, og jeg havde glæde der rejste sig i mit hjerte, som jeg aldrig har følt før."

Denne fornemme professor kastede alle sine forbehold og råbte: ”Jeg har en lys fremtid i Jesus Kristus!” Vagterne hørte ham og fortalte grusomt at han skulle være stille. Men hans glæde kunne ikke holdes tilbage. Han råbte det igen og igen, indtil de kom ind i cellen og bankede ham.

En person i et fængsel frigivet ved at tro på Jesu evangelium er friere end nogen person uden for fængslet uden evangeliet.

Mr. Bi blev til sidst løsladt og startede adskillige børnehjem i det indre Kina, idet de tog sig af de fattige og førte mange til Kristus. Han havde en lys fremtid i Jesus Kristus. I dag er hans glæde smitsom, når du møder ham. Og han vil fortælle jer, at den glæde, han havde i fængslet, er den samme, han har i dag.

Hver person føler til tider, at han er i et eget fængsel - fanget af tanker, vaner, handlinger og en irriterende fortid, som ikke lader dem gå.

Evangeliet lærer os, at den værste af alle fængsler er den, vi laver til os selv. Cellerne i dette fængsel er spærret med vores usikkerhed, med den dybe bevidsthed om, at noget ikke er rigtigt inde i os, at noget er dybt ødelagt. Vi bærer dette med os som kæder rundt om halsen. Det er den menneskelige tilstand.

Dette vil kun ændre sig, hvis der sker noget drastisk.

Evangeliet er det mest drastiske af foranstaltninger. Det er et blodig kors. Det er Guds egen død for vores skyld. Det er det fuldstændige knusende nederlag i døden i en herlig opstandelse for at vise Guds kærlighed og kraft gennem hele evigheden.

Skriften minder os om, at vi skal være nøje opmærksomme på det, vi har hørt, især når det kommer til evangeliet (Hebræerne 2:1). Den vigtigste prædiken, du nogensinde vil prædike, er den, du prædiker for dit eget hjerte, der dagligt minder dit hjerte, "Jeg har en lys fremtid i Jesus Kristus."