Ethvert Skridt Er At AnkommeUddrag
En af Sjælens Færdigheder
Når der sker noget, vi ikke kan forklare, kalder vi det et mirakel. Ifølge den definition er de fleste ting, en tryllekunstner laver, et mirakel for mig, selvom jeg godt ved, at det er de ikke. I den bibelske tradition er mirakler ikke det, vi ikke forstår, men det, der bliver gjort for os, som vi ikke selv kan. Et mirakel har en funktion. Det er, når Gud gør noget for os direkte eller gennem andre mennesker, som vi ikke selv kan.
Måske kan du forstå det, men selvom du gør, så ville det stadig være et mirakel. Ordet betyder ikke det som overgår vores forstand men mere det som overgår vores evner.
Når jeg går ud om morgenen, og ser solen komme op over horisonten, og siger, "det er et mirakel." Og bibelsk set ville jeg have ret. Hver morgen er et mirakel.
Så hvordan kan du få øje på, at hver dag er et mirakel? Hvordan lærer du dig selv den disciplin, at kunne skrue ned for verdenens larm, så du kan høre englenes symfoni, når de synger Guds herlighed i det højeste?
Du kan give din opmærksomhed, din mentale årvågenhed, din nysgerrighed og din intelligens. At lytte er ikke bare en biologisk akustisk funktion; det er en af sjælens åndelige færdigheder.
Bliv ikke vildledt af barnet i krybben. Han var et barn, men han er ud af profeten Moses' slægt, og han taler til dig i dag. Han siger noget, som er designet til at lede dit liv, til at vise dig en helt ny måde at være til på, noget som kan fremkalde et svar, der har evige dimensioner i sig. Han siger, at du er elsket af Gud, at duber accepteret af Gud, at dit liv har en evig mening og formål.
Hører jeg dig sige, at du har hørt alt det her før? Nej, for det er et nedbrydende, oplivende og smukt nyt ord. Når du først har hørt det, vil du aldrig høre noget gammelt igen. Alt vil blive nyt. Det er en af de ting, der bliver ved med at lyde ny, hver gang man hører det.
Er der en enkel ting, du kan gøre i dag, der kan dreje dit hjerte og sjæl ind mod Guds mirakler og nærvær i dit liv?
Skriften
Om denne plan
Vi håber, at disse fem andagter fra Eugene Peterson vil flytte dit hjerte og sind derhen, hvorhen de vil, for du ved aldrig, hvad Helligånden vil bruge til at opmuntre eller udfordre eller trøste. Måske vælger du at bruge en af refleksionerne i slutningen af hver andagt til at forme din egen bøn for dagen - bestemt ikke som en endestation, men mere som en begyndelse på det, der venter dig.
More