Hellig Huttel: Favn Et Arbejd Hårdt-, Hvil Godt-LivUddrag

Jeg havde læst Ruths historie i Bibelen flere gange før, men en søndag bemærkede jeg noget uventet. Ruth gjorde ikke bare det minimale for at kunne leve. Hun havde travlt. Hun arbejdede hårdt, respektfuldt, hvilede når det var nødvendigt og afsluttede det arbejde, der var før hende. Hun arbejdede indtil aften og indsamlede 26 liter byg for at forsørge sin familie. Ruth dukkede op for at arbejde, og Gud udarbejdede en plan gennem hendes liv, der ville føre til hendes ægteskab med Boaz og hendes plads i Jesu slægt.

Det er hellig travlhed. Ruth var ikke motiveret af popularitet eller anerkendelse. At samle korn var hårdt fysisk arbejde. Det var ikke smukt, skabte ikke berømmelse eller var imponerende. Det var ydmygende. Ruths arbejde havde mening og formål, og det tror jeg også vores har.

Hvad hvis Ruth havde kigget omkring det lille hjem, hun delte med Naomi og fokuseret mere på, hvad de manglede, end på, hvad hun kunne tilbyde? Hvad hvis Ruth var gået ud for at søge arbejde, der ville få hende til at føle sig vigtig i stedet for at gøre det arbejde, der ville placere hende der, hvor Gud ville have hende? Hun kan have missede høsten helt, såvel som de velsignelser, Gud ønskede at give hende, da han frelste hendes familie.

Det kan være svært at gå ud og gøre det hårde arbejde, som Gud har kaldt os til at gøre. Måske er du blevet bedt om at tjene på en arbejdsplads, der ikke ærer Gud, og du har det som en fremmede i et andet land. Eller måske har Gud sat dig et nyt sted, og dine drømme om at udføre et imponerende arbejde, der ville bringe anerkendelse og berømmelse, er blevet erstattet med en opfordring til at tjene på en meget mindre måde. Måske har du tjent trofast i en rolle, som du elsker, men føler dig frustreret over, at du ikke ser frugten af dit arbejde.

Når vi holder op med at stræbe og begynder at tjene, begynder vi at stole på Gud vil høste det, vi trofast planter. Den venlighed, du bringer til din arbejdsplads, kan være netop det, der bringer nogen tættere på Gud. Den kærlighed, du viser til andre i de små, uset, trofaste steder, kan være det springbræt, som Gud vil bruge for at bringe folk tættere på ham. Og de frø, du planter i tro, kan måske en dag, generationer efter at du er væk fra denne jord, være katalysatoren til en smuk gave, som Gud vil dele med verden.