Lad Os Læse Bibelen Sammen (November)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (December)

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJER">
 <div class="chapter ch16" data-usfm="JER.16">
 <div class="label">16</div><div class="s1">Folkets straf og l&#248;ftet om genoprettelse</div><div class="m"> 1Ved en anden lejlighed sagde Herren til mig:</div><div class="p"> 2&#8222;Du skal ikke gifte dig og f&#229; b&#248;rn her. 3-4For de b&#248;rn, som f&#248;des i denne by, vil sammen med deres f&#230;dre og m&#248;dre f&#229; en ynkelig d&#248;d. Ingen vil holde d&#248;dsklage over dem eller begrave dem. Deres lig vil ligge og r&#229;dne som affald p&#229; jorden. Nogle falder i krig, mens andre d&#248;r af sult, og deres kroppe vil blive fort&#230;ret af gribbe og vilde dyr. 5G&#229; ikke til en afd&#248;ds hus for at deltage i d&#248;dsklage, vis ingen deltagelse. For jeg tager min velsignelse, n&#229;de og barmhjertighed fra dem. 6Alle skal d&#248;, uden at nogen begraver dem, b&#229;de h&#248;j og lav. Ingen holder d&#248;dsklage, snitter sig i huden eller klipper h&#229;ret af for at vise deres sorg. 7Ingen tilbyder de efterladte et tr&#248;stende m&#229;ltid mad eller giver et b&#230;ger vin til den, der har mistet sine for&#230;ldre.</div><div class="p"> 8Hold dig ogs&#229; borte fra dem, der holder fest. 9For Herren den M&#230;gtige, Israels Gud, siger: Jeg g&#248;r ende p&#229; gl&#230;den iblandt jer, og der bliver ikke holdt flere bryllupsfester. Og det vil ske i jeres egen generation.</div><div class="p"> 10N&#229;r du giver folket det budskab, og de sp&#248;rger: &#8218;Hvorfor vil Herren ramme os med s&#229; megen ulykke? Hvad har vi gjort, siden vi fortjener s&#229; h&#229;rd en straf?&#8217; 11skal du give dem f&#248;lgende svar: &#8218;Fordi jeres forf&#230;dre forlod mig og dyrkede andre guder, fordi de var ulydige imod mine love, 12og fordi I selv opf&#248;rer jer endnu v&#230;rre end jeres forf&#230;dre. I f&#248;lger blot jeres egne lyster og n&#230;gter at adlyde mig. 13Derfor jager jeg jer bort fra jeres eget land til et fremmed land, som hverken I selv eller jeres forf&#230;dre f&#248;r har kendt. D&#233;r kan I dyrke s&#229; mange afguder, I vil. I skal ikke regne med min hj&#230;lp.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 14-15Herren fortsatte: &#8222;Men der kommer en tid, hvor man ikke l&#230;ngere vil sige: &#8218;Jeg sv&#230;rger ved den Gud, som f&#248;rte sit folk ud af Egypten,&#8217; men man vil sige: &#8218;Jeg sv&#230;rger ved den Gud, som f&#248;rte sit folk hjem fra landet mod nord og de andre lande, som han i sin tid fordrev dem til.&#8217; Engang vil jeg nemlig f&#248;re mit folk hjem igen til det land, jeg gav deres forf&#230;dre.</div><div class="p"> 16Men nu sender jeg bud efter fiskere, som skal fiske dem ud fra deres gemmesteder. Og jeg sender bud efter j&#230;gere, som skal ops&#248;ge dem i bjergene og klippehulerne, hvor de har gemt sig. 17Jeg holder n&#248;je &#248;je med dem, og de kan hverken skjule sig selv eller deres synd for mig.</div><div class="p"> 18Jeg vil straffe dem h&#229;rdt for alle deres synder, for de har forurenet mit land med deres v&#230;mmelige, livl&#248;se afguder. Med deres forf&#230;rdelige afgudsofringer har de besudlet det land, jeg gav dem i eje.&#8221;</div><div class="p"> 19&#8222;Ak Herre,&#8221; udbr&#248;d jeg, &#8222;det er dig, der styrker og beskytter mig, du er min tilflugt i n&#248;dens stund. Mennesker fra alverdens folkeslag vil komme til dig og erkende: &#8218;Vores forf&#230;dre handlede t&#229;beligt ved at dyrke livl&#248;se afguder, der intet kunne udrette. 20Menneskeskabte guder kan aldrig sammenlignes med den sande Gud.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 21Da sagde Herren: &#8222;Nu giver jeg dem en l&#230;restreg og viser dem min magt, s&#229; de kan forst&#229;, at jeg er Herren, den evige Gud.</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJER">
 <div class="chapter ch17" data-usfm="JER.17">
 <div class="label">17</div><div class="m"> 1&#197;h, Judas folk, jeres ondskab er mejslet ind i jeres stenh&#229;rde hjerter og ridset med diamant p&#229; jeres altres horn. 2I t&#230;nker ikke p&#229; andet end de afgudsaltre og Asherap&#230;le, I har rejst under hvert et tr&#230;, 3p&#229; hver en h&#248;j og p&#229; hver en slette. Derfor vil jeg udlevere alle jeres rigdomme og skatte til jeres fjender. Det er straffen for alle de synder, I har beg&#229;et. 4Det er jeres egen skyld, at dette vidunderlige land, som jeg gav jer, nu bliver revet ud af h&#230;nderne p&#229; jer, og at I f&#248;res bort som slaver til fjendens land. I har provokeret mig, s&#229; min vrede er flammet op imod jer og br&#230;nder med en uudslukkelig ild.&#8221;</div><div class="p"> 5Herren fortsatte: &#8222;Min dom vil ramme dem, der s&#230;tter deres lid til mennesker, stoler p&#229; deres egen styrke og i hjertet g&#248;r opr&#248;r mod mig. 6De er uden h&#229;b og uden fremtid som en forkr&#248;blet eneb&#230;rbusk i den gl&#248;dende &#248;rken, p&#229; den saltholdige og golde jord, hvor ingen ville dr&#248;mme om at bos&#230;tte sig.</div><div class="p"> 7Men velsignede er de mennesker, som har tillid til mig og s&#248;ger hj&#230;lp hos mig. 8De er som et tr&#230;, der er plantet ved floden, og som str&#230;kker sine r&#248;dder mod vandet. Det er ikke bange for den br&#230;ndende sol, men har altid friske og gr&#248;nne blade. Det visner ikke i t&#248;rketider, men forts&#230;tter med at b&#230;re frugt.</div><div class="p"> 9Hvem forst&#229;r et menneskes hjerte? Det er forr&#230;derisk og ondt helt igennem. 10Jeg kender menneskers inderste tanker, vurderer deres motiver og l&#248;nner enhver efter, hvordan de handler.</div><div class="p"> 11Mennesker, som bliver rige p&#229; andres bekostning, er som fugle, der udruger &#230;g, de ikke selv har lagt. F&#248;r eller senere mister de deres rigdomme og ender som fattige t&#229;ber.&#8221;</div><div class="p"> 12Derp&#229; sagde jeg til Herren: &#8222;Fra &#230;ldgamle tider har du siddet p&#229; din oph&#248;jede trone i helligdommen. 13Du er Israels h&#229;b, og de, som vender sig fra dig, vil komme til at fortryde det. Det er ude med dem, fordi de har forladt Herren, kilden med det livgivende vand. 14Herre, kom mig til hj&#230;lp og red mig fra dem, der er ude efter mig. 15Mennesker h&#229;ner mig og siger: &#8218;Hvad er det for en straf fra Herren, du bliver ved at snakke om? Hvis det er rigtigt, hvorfor sker der s&#229; ikke noget?&#8217;</div><div class="p"> 16Herre, jeg &#248;nsker ikke at g&#248;re mit eget folk til mine fjender. Jeg har ikke bedt dig sende ulykke over dem, det ved du. Du har h&#248;rt hvert ord, jeg har sagt. 17Du m&#229; ikke lade mig i stikken, for du er mit eneste h&#229;b. 18Lad skr&#230;k og r&#230;dsel ramme dem, som forf&#248;lger mig, og red mig fra deres angreb. Det er dem, der fortjener din straf, ikke mig.&#8221;</div><div class="p"> 19Da sagde Herren til mig: &#8222;G&#229; hen til Jerusalems byporte, f&#248;rst til porten, som kongerne g&#229;r igennem, og derefter til alle de andre porte. 20Der skal du r&#229;be til alle, som kommer forbi: H&#248;r, hvad Herren har at sige til Judas kongesl&#230;gt, Jerusalems indbyggere og alle borgere i landet. 21Herren siger: Hvis I har livet k&#230;rt, skal I overholde sabbatsdagen. I m&#229; ikke b&#230;re varer ind gennem Jerusalems porte p&#229; den dag. 22I m&#229; ikke b&#230;re byrder ud fra jeres huse eller i det hele taget udf&#248;re noget arbejde p&#229; sabbatten. I skal holde fri p&#229; hviledagen, som jeg befalede jeres forf&#230;dre. 23Desv&#230;rre adl&#248;d de ikke. De var s&#229; frygtelig stivnakkede og n&#230;gtede at h&#248;re p&#229; mine advarsler.</div><div class="p"> 24Men hvis I adlyder mig, overholder sabbatten og undlader at arbejde og handle p&#229; den dag, 25skal I f&#229; lov til altid at blive boende i Jerusalem. S&#229; vil Davids sl&#230;gt f&#229; lov til at blive ved med at regere i Jerusalem. Kongen og hans embedsm&#230;nd vil ride gennem byens porte i pomp og pragt, og I skal f&#229; lov at bo i Jerusalem for altid. 26Fra Jerusalem og omegn, fra Judas og Benjamins byer, fra de vestlige bakkeskr&#229;ninger, fra det centrale h&#248;jland og fra Negev i syd skal folket vandre op til templet med deres br&#230;ndofre, afgr&#248;deofre og r&#248;gelse for at bringe lovprisningsofre til mig.</div><div class="p"> 27Hvis I derimod n&#230;gter at h&#248;re p&#229; mig, og hvis I ikke holder fri p&#229; sabbatten, men bringer alle jeres handelsvarer gennem Jerusalems porte, s&#229; vil jeg s&#230;tte ild til portene, og ilden vil brede sig til byens paladser, s&#229; de bliver br&#230;ndt ned til grunden, uden at nogen kan forhindre det.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJER">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="JER.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">I pottemagerens v&#230;rksted</div><div class="m"> 1En dag sagde Herren til mig: 2&#8222;G&#229; ned til pottemagerens v&#230;rksted, s&#229; skal jeg fort&#230;lle dig noget.&#8221; 3Jeg gjorde, som Herren sagde, og fandt pottemageren i f&#230;rd med at forme krukker p&#229; sin drejeskive. 4Af og til blev en krukke ikke, som han havde t&#230;nkt sig. S&#229; begyndte han forfra for at lave en ny og bedre krukke.</div><div class="p"> 5S&#229; sagde Herren til mig: 6&#8222;Kan jeg ikke g&#248;re med Israel, som pottemageren g&#248;r med sit ler? Som leret i pottemagerens h&#229;nd, s&#229;dan er mit folk i min h&#229;nd. 7Af og til truer jeg en nation eller et folkeslag med undergang og &#248;del&#230;ggelse. 8Men hvis de omvender sig fra deres synd og ondskab, g&#248;r jeg ikke alvor af min trussel.</div><div class="p"> 9Hvis jeg lover at velsigne et folk, 10men det folk s&#229; g&#248;r, hvad der er ondt i mine &#248;jne, og ikke adlyder mig, f&#229;r de alligevel ikke den velsignelse, jeg havde lovet dem.&#8221;</div><div class="p"> 11Derfor befalede Herren mig at sige til Judas folk og Jerusalems indbyggere: &#8222;H&#248;r Herrens ord: Han har planer om at straffe jer. Derfor skal I omvende jer fra jeres ondskab og g&#248;re, hvad der er ret.&#8221; 12Men folket svarede: &#8222;Nej, vi g&#248;r, hvad vi vil! Og vi har t&#230;nkt os at blive ved med at f&#248;lge, hvad du kalder vores ondskab.&#8221;</div><div class="p"> 13Da svarede Herren: &#8222;Har man h&#248;rt noget lignende? Ikke engang de gudl&#248;se folkeslag er s&#229; opr&#248;rske. Mit folks hovmod overg&#229;r enhver beskrivelse. 14Sneen p&#229; Libanons bjerge smelter aldrig helt, og vandl&#248;bene med det kolde smeltevand t&#248;rrer aldrig ud. 15Men med mit folk er det anderledes. De har svigtet mig og vendt sig til t&#229;belige afguder. De er drejet af fra den gamle og sikre lydighedsvej, og vader nu rundt p&#229; syndens mudrede stier. 16Derfor vil deres land opleve en frygtelig straf og blive et mindesm&#230;rke over deres t&#229;belighed. Alle, der kommer forbi, vil undre sig og ryste p&#229; hovedet over dets grufulde sk&#230;bne. 17N&#229;r fjenden kommer, vil mit folk blive spredt for alle vinde som st&#248;vet, der hvirvles bort af &#248;stenvinden. N&#229;r ulykken er over dem, vender jeg ryggen til dem. Jeg hj&#230;lper dem ikke.&#8221;</div><div class="p"> 18Det fik folk til at udbryde: &#8222;Kom, lad os blive af med Jeremias! Vi har stadig vores pr&#230;ster til at undervise i loven, vism&#230;nd til at give os gode r&#229;d, og profeter til at fort&#230;lle os Guds vilje. Lad os anklage ham for domstolen, s&#229; vi bliver fri for at h&#248;re p&#229; ham.&#8221;</div><div class="p"> 19Da bad jeg til Herren: &#8222;Hj&#230;lp mig, Herre. H&#248;r, hvad mine fjender har planer om at g&#248;re. 20Skal de have lov til at geng&#230;lde godt med ondt? De er ude p&#229; at sl&#229; mig ihjel, sk&#248;nt jeg gik i forb&#248;n for dem og pr&#248;vede at beskytte dem mod din vrede. 21S&#229; lad dem da f&#229;, hvad de fortjener. Lad deres b&#248;rn sulte ihjel eller blive dr&#230;bt med sv&#230;rdet. Lad deres koner blive barnl&#248;se enker. Lad deres gamle m&#230;nd d&#248; af sygdom og deres unge m&#230;nd falde i krigen. 22Lad skrigene h&#248;res fra deres hjem, n&#229;r de tages p&#229; sengen af fjendens krigere. For de har gravet en faldgrube og sat f&#230;lder langs min vej. 23Herre, du kender deres morderiske planer. Tilgiv dem ikke, se ikke igennem fingre med deres synder. Lad dem f&#229; med dig og din vrede at bestille.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Oktober)Uddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner

Lad Os Læse Bibelen Sammen (November)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (December)