Salmernes Bog 18:1-32
Salmernes Bog 18:1-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Jeg elsker Herren, han er min redning. Herren er min Klippeborg og min Beskytter. Han er mit Skjul, hos ham søger jeg tilflugt. Han er mit Skjold, min Frelse og min Fæstning. Jeg kalder på Herren, den Højlovede, og frelses fra mine fjender. Dødens reb omsluttede mig, undergangens bølger væltede ind over mig, dødsriget strammede sit greb om mig, jeg sad fast i dødens fælde. I min fortvivlelse råbte jeg til Herren, jeg bad til min Gud om hjælp. Han hørte mig fra sin helligdom, mit skrig nåede frem til hans ører. Da rystede jorden og skælvede, bjergenes grundvolde bævede, for Herrens vrede var blusset op. Røg væltede ud af hans næsebor, fortærende ild skød ud af hans mund, glødende kul sprang frem fra ham. Han skubbede himlens forhæng til side og trådte ud på de mørke stormskyer. Han steg op på en kerub og fløj, svævede på vindens vinger. Han hyllede sig i mørke, omgav sig med sorte tordenskyer. Lynene glimtede foran ham, og haglene faldt fra skyerne. Herren tordnede fra himlen, den højeste Gud lod sin røst høre. Han skød sine pile, sendte fjenderne på flugt. Han sendte sine lyn af sted, så fjenderne spredtes for alle vinde. Herren fnyste i sin harme, så Jordens vande blev pisket op, og havets bund kom til syne. Fra det høje rakte han hånden ud, trak mig op af det dybe vand. Han frelste mig fra mine fjender, de hadede mig og var mig for stærke. Da jeg var svag, overfaldt de mig, men Herren holdt mig fast og førte mig i sikkerhed. Han frelste mig, fordi han elsker mig. Herren belønnede mig for mit retsind, tog hensyn til min uskyld, for jeg har holdt mig til hans veje. Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud. Altid har jeg hans bud i tanke, aldrig har jeg vendt ryggen til hans love. Jeg har adlydt ham til punkt og prikke og holdt mig borte fra synden. Herren har belønnet mig for min retfærd, han kender min pletfri levevis. Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig, retskaffen overfor de retskafne. Du handler uskyldsrent med de uskyldige, men er snu mod de snedige. Du ophøjer de ydmyge, men ydmyger de hovmodige. Herre, du er mit lys og mit håb, du tænder dit lys i mørket. Ved din hjælp kan jeg springe over mure og forcere enhver forhindring. Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham. Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham?
Salmernes Bog 18:1-32 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand. Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke! Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg. Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren. Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred. Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den. Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger. Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer. Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder. Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder. Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem. Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr. Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande. Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke. De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse. Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig. Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed. Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud. Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke. Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd. Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne. Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig; imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt. Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne. Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke. Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur. Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham. Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Salmernes Bog 18:1-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Jeg elsker Herren, han er min redning. Herren er min Klippeborg og min Beskytter. Han er mit Skjul, hos ham søger jeg tilflugt. Han er mit Skjold, min Frelse og min Fæstning. Jeg kalder på Herren, den Højlovede, og frelses fra mine fjender. Dødens reb omsluttede mig, undergangens bølger væltede ind over mig, dødsriget strammede sit greb om mig, jeg sad fast i dødens fælde. I min fortvivlelse råbte jeg til Herren, jeg bad til min Gud om hjælp. Han hørte mig fra sin helligdom, mit skrig nåede frem til hans ører. Da rystede jorden og skælvede, bjergenes grundvolde bævede, for Herrens vrede var blusset op. Røg væltede ud af hans næsebor, fortærende ild skød ud af hans mund, glødende kul sprang frem fra ham. Han skubbede himlens forhæng til side og trådte ud på de mørke stormskyer. Han steg op på en kerub og fløj, svævede på vindens vinger. Han hyllede sig i mørke, omgav sig med sorte tordenskyer. Lynene glimtede foran ham, og haglene faldt fra skyerne. Herren tordnede fra himlen, den højeste Gud lod sin røst høre. Han skød sine pile, sendte fjenderne på flugt. Han sendte sine lyn af sted, så fjenderne spredtes for alle vinde. Herren fnyste i sin harme, så Jordens vande blev pisket op, og havets bund kom til syne. Fra det høje rakte han hånden ud, trak mig op af det dybe vand. Han frelste mig fra mine fjender, de hadede mig og var mig for stærke. Da jeg var svag, overfaldt de mig, men Herren holdt mig fast og førte mig i sikkerhed. Han frelste mig, fordi han elsker mig. Herren belønnede mig for mit retsind, tog hensyn til min uskyld, for jeg har holdt mig til hans veje. Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud. Altid har jeg hans bud i tanke, aldrig har jeg vendt ryggen til hans love. Jeg har adlydt ham til punkt og prikke og holdt mig borte fra synden. Herren har belønnet mig for min retfærd, han kender min pletfri levevis. Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig, retskaffen overfor de retskafne. Du handler uskyldsrent med de uskyldige, men er snu mod de snedige. Du ophøjer de ydmyge, men ydmyger de hovmodige. Herre, du er mit lys og mit håb, du tænder dit lys i mørket. Ved din hjælp kan jeg springe over mure og forcere enhver forhindring. Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham. Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham?
