Ordsprogenes Bog 17:1-28
Ordsprogenes Bog 17:1-28 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte. En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre. Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren. Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse. Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig. Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre. Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn. Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke. Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig. Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange. Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham. Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed. Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige. Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem. Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed. Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand? En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød. Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste. Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj. Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke. Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig. Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene. Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier. For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende. En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse. Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret. Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig. Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
Ordsprogenes Bog 17:1-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Bedre at spise tørt brød i fred end festmad i splid og spektakel. En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger, og han får del i arven, som var han en søn af familien. En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld, men kun Herren kender et menneskes hjerte. En ballademager tiltrækkes af destruktive planer, og en løgner lytter gerne til svig og bedrag. At foragte de fattige er at håne deres Skaber, den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke. Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn, ligesom børn er stolte af deres forældre. En tåbe bør holde sig fra store ord, og den ædle bør holde sig fra løgn. Bestikkelse virker som en trylleformular, for den kan åbne et utal af døre. Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer, men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner. En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse, end en tåbe lærer af 100 afstraffelser. Onde mennesker er altid i oprør, men de vil få en velfortjent straf. Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den, end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder. Den, der gengælder godt med ondt, vil blive forfulgt af uheld. At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse, du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig. At dømme en uskyldig og frikende en skyldig, begge dele vækker afsky hos Herren. Hvad skal en tåbe bruge penge til? Kan man købe visdom, når man er uden forstand? En ven er altid en ven, og slægtninge har man som en hjælp i nøden. Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån og stille garanti for en andens gæld. De, der elsker at skændes, skaber altid problemer, de overvurderer sig selv, og det ender galt. Den, der har falske motiver, klarer sig skidt, og den, der lever i bedrag, falder med et brag. Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg, en oprørsk unge giver ingen glæde. Et glad hjerte giver en sund krop, nedtrykthed dræner ens livsmod. Onde mennesker tager imod bestikkelse og kæmper imod al retfærdighed. Den fornuftige har visdom for øje, men tåbens blik fortaber sig i det fjerne. Et tåbeligt barn bringer sin far sorg og gør sin mor skuffet og bitter. Det er forkert, at give de uskyldige bøder og straffe de mennesker, som er ærlige. Den kloge overvejer nøje sine ord, den forstandige holder hovedet koldt. En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig, den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.