Ordsprogenes Bog 17:1-28

Ordsprogenes Bog 17:1-28 BPH

Bedre at spise tørt brød i fred end festmad i splid og spektakel. En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger, og han får del i arven, som var han en søn af familien. En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld, men kun Herren kender et menneskes hjerte. En ballademager tiltrækkes af destruktive planer, og en løgner lytter gerne til svig og bedrag. At foragte de fattige er at håne deres Skaber, den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke. Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn, ligesom børn er stolte af deres forældre. En tåbe bør holde sig fra store ord, og den ædle bør holde sig fra løgn. Bestikkelse virker som en trylleformular, for den kan åbne et utal af døre. Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer, men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner. En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse, end en tåbe lærer af 100 afstraffelser. Onde mennesker er altid i oprør, men de vil få en velfortjent straf. Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den, end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder. Den, der gengælder godt med ondt, vil blive forfulgt af uheld. At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse, du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig. At dømme en uskyldig og frikende en skyldig, begge dele vækker afsky hos Herren. Hvad skal en tåbe bruge penge til? Kan man købe visdom, når man er uden forstand? En ven er altid en ven, og slægtninge har man som en hjælp i nøden. Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån og stille garanti for en andens gæld. De, der elsker at skændes, skaber altid problemer, de overvurderer sig selv, og det ender galt. Den, der har falske motiver, klarer sig skidt, og den, der lever i bedrag, falder med et brag. Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg, en oprørsk unge giver ingen glæde. Et glad hjerte giver en sund krop, nedtrykthed dræner ens livsmod. Onde mennesker tager imod bestikkelse og kæmper imod al retfærdighed. Den fornuftige har visdom for øje, men tåbens blik fortaber sig i det fjerne. Et tåbeligt barn bringer sin far sorg og gør sin mor skuffet og bitter. Det er forkert, at give de uskyldige bøder og straffe de mennesker, som er ærlige. Den kloge overvejer nøje sine ord, den forstandige holder hovedet koldt. En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig, den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.