Markusevangeliet 13:33-37
Markusevangeliet 13:33-37 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Vær på vagt! Vær altid parat, for I ved ikke, hvornår det sker. Det er som med en mand, der skulle ud på en lang rejse og overlod huset til sine tjenere. De fik hver deres ansvarsområde, og dørvogteren fik besked på at holde vagt. Derfor skal I altid være parate, for I ved ikke, hvornår husets herre vender tilbage, om det bliver om aftenen, ved midnat, før daggry eller om morgenen. Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: Hold jer parate!”
Markusevangeliet 13:33-37 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der. Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, — vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen; for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende! Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!“