Markusevangeliet 13
13
Jesus forudsiger Templets Ødelæggelse, 1-2, taler om, hvilke Tegn der skulle gaa forud for hans Genkomst, 3-13, om Jerusalems Undergang, 14-23, om sin Genkomst, 24-32, formaner til Aarvaagenhed, 33-37.
1Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!“ 2Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.“
3Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides: 4„Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?“ 5Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder! 6Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange. 7Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda. 8Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse. 9Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd. 10Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene. 11Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand. 12Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel. 13Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
14Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; 15men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus; 16og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder! 17Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 18Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren; 19thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme. 20Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage. 21Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke. 22Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte. 23Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.“
24Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, 25og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes. 26Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed. 27Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. 28Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. 29Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren. 30Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete. 31Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa. 32Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
33Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der. 34Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, — 35vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen; 36for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende! 37Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!“
Valgt i Øjeblikket:
Markusevangeliet 13: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind
