Mattæusevangeliet 12:1-11,13-21
Mattæusevangeliet 12:1-11 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise. Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.“ Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham? hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne? Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld? Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen. Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld. Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.“ Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge. Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?“ for at de kunde anklage ham. Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
Matthæusevangeliet 12:13-21 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!“ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden. Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel. Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle. Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt; for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger: „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret. Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne. Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr. Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.“
Mattæusevangeliet 12:1-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
En dag gik Jesus sammen med sine disciple langs en kornmark. Det var på en sabbat. Hans disciple var sultne, og de begyndte at plukke aks og spise kernerne. Nogle farisæere opdagede det og gav sig straks til at irettesætte ham: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?” „Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” svarede Jesus. „Han gik hen til Guds hus, og han og hans mænd spiste af de hellige brød, som ellers kun præsterne har lov til at spise af. Har I heller aldrig læst i Toraen, at de præster, der gør tjeneste i templet, har lov til at arbejde på en sabbat? Og her står I over for noget, der er større end templet! Hvis I forstod betydningen af det skriftord: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre,’ så ville I ikke fordømme uskyldige mennesker. Menneskesønnen er jo herre over sabbatten.” Så fortsatte Jesus og disciplene vandringen og nåede frem til deres synagoge. Derinde var der en mand med en forkrøblet hånd, og farisæerne spurgte nu Jesus: „Er det så også tilladt at helbrede nogen på en sabbat?” De håbede på at få noget at anklage ham for. Jesus svarede: „Hvis en af jer har et får, og det falder i grøften på en sabbat, vil I så ikke trække det op samme dag?
Mattæusevangeliet 12:13-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Så vendte han sig til manden og sagde: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han, og i det samme blev hånden helbredt, så den var lige så rask som den anden hånd. Efter den episode begyndte farisæerne at lægge planer om, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen. Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men en masse mennesker fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem, men forbød dem at røbe, hvem han var. Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas: „Se min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med. Jeg lægger min Ånd på ham, han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag. Han går ikke rundt og skændes, han råber ikke op i gaderne. Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr, fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”