Mattæusevangeliet 12:1-11, 13-21

En dag gik Jesus sammen med sine disciple langs en kornmark. Det var på en sabbat. Hans disciple var sultne, og de begyndte at plukke aks og spise kernerne. Nogle farisæere opdagede det og gav sig straks til at irettesætte ham: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?” „Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” svarede Jesus. „Han gik hen til Guds hus, og han og hans mænd spiste af de hellige brød, som ellers kun præsterne har lov til at spise af. Har I heller aldrig læst i Toraen, at de præster, der gør tjeneste i templet, har lov til at arbejde på en sabbat? Og her står I over for noget, der er større end templet! Hvis I forstod betydningen af det skriftord: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre,’ så ville I ikke fordømme uskyldige mennesker. Menneskesønnen er jo herre over sabbatten.” Så fortsatte Jesus og disciplene vandringen og nåede frem til deres synagoge. Derinde var der en mand med en forkrøblet hånd, og farisæerne spurgte nu Jesus: „Er det så også tilladt at helbrede nogen på en sabbat?” De håbede på at få noget at anklage ham for. Jesus svarede: „Hvis en af jer har et får, og det falder i grøften på en sabbat, vil I så ikke trække det op samme dag?

Så vendte han sig til manden og sagde: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han, og i det samme blev hånden helbredt, så den var lige så rask som den anden hånd. Efter den episode begyndte farisæerne at lægge planer om, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen. Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men en masse mennesker fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem, men forbød dem at røbe, hvem han var. Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas: „Se min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med. Jeg lægger min Ånd på ham, han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag. Han går ikke rundt og skændes, han råber ikke op i gaderne. Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr, fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”