Jobs Bog 13:1-16
Jobs Bog 13:1-16 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa. Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder. Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud. Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger. Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom! Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber. Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig? Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud? Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske? Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom. Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder? Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge. Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil! Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder ? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand. Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt! Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Jobs Bog 13:1-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Jeg kender det alt sammen, jeg har hørt det før og forstår det udmærket. Jeg ved det samme, som I ved, jeg står ikke tilbage for jer i visdom. Men det er den Almægtige, jeg vil tale med! Det er ham, jeg ønsker at høre fra. I er kvaksalvere og bruger tomme ord som salve til mine sår i sjælen. Bare I dog ville holde mund, det er det klogeste, I kan gøre. Hør dog, hvad det er, jeg siger, så I kan forstå, hvorfor jeg klager. Tror I, Gud har brug for, at I forsvarer ham? Så burde I i det mindste sige sandheden. Hvorfor vil I føre sagen for ham? Tror I, han har brug for jeres hjælp? Mon ikke han kender jeres motiver? Eller tror I, at I kan føre Gud bag lyset? Gud selv vil gå i rette med jer, fordi I formaster jer til at føre sagen for ham. Har I slet ingen ærefrygt for ham? Skælver I ikke for hans majestætiske storhed? Jeres hule fraser er blot tomme ord, jeres forsvar falder som et korthus. Ti stille, så jeg kan bringe min klage til Gud, og så må jeg selv tage følgerne. Jeg er parat til at vove skindet og sætte livet på spil. Jeg vil lægge min sag frem for ham. Måske slår han mig ihjel, men han er mit eneste håb. Jeg tror dog snarere, at han vil frikende mig, for hvis jeg var skyldig, turde jeg ikke træde frem for ham.