2. Petersbrev 3:3-10
2. Petersbrev 3:3-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
I skal vide, at der i de sidste dage vil komme mennesker, der vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster. De vil sige: „Nå, hvad bliver det til med, at Jesus kommer igen? Gud har jo ikke gjort noget siden vores forfædres tid. Verden er, som den har været fra tidernes morgen.” Men de, der siger sådan, lukker øjnene for den kendsgerning, at den Gud, som ved sit skaberord i begyndelsen dannede himlen og lod jorden stige frem af vandmasserne, er den samme Gud, som udryddede hele den daværende, onde verden gennem syndflodens vandmasser. Det samme skaberord fra Gud bevarer den nuværende jord og himmel indtil dommens dag, hvor alle oprørske og ugudelige mennesker skal tilintetgøres i en mægtig brand. Elskede venner, husk på, at for Gud er én dag som 1000 år, og 1000 år som én dag. Det er ikke, fordi Gud er langsom til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener. Men han er uhyre tålmodig over for menneskeheden, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå fortabt, men at alle kan få lejlighed til at tage afstand fra deres synd og tage imod hans frelse. Herrens dag kommer! Den kommer lige så uventet som en tyv om natten. Da vil himlen forsvinde med et stormsus, stjernebillederne vil brænde op og blive til intet, og jorden med alt, hvad mennesker har skabt på den, vil ikke eksistere.
2. Petersbrev 3:3-10 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begæringer og sige: „Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse.“ Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var der Himle og en Jord, som var fremstaaet af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord, hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod. Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag. Men dette ene bør ikke undgaa eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag. Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse. Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; paa den skulle Himlene forgaa med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.