Salmernes Bog 60
60
David taler om den slette Tilstand, som før havde været i Landet, og takker Gud, som nu havde gjort det bedre, 3-7; har Haab til Gud, at han ydermere skal befæste hans Rige, da baade hans egne Undersaatter og fremmede maatte underkaste sig ham, 8-10; beder, at Gud fremdeles vil hjælpe sit Folk, 11-14.
1Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres; 2der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
3Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen! 4Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster. 5Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede. 6Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela), 7paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal. 9Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav. 10Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom? 12Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? 13Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. 14Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
Valgt i Øjeblikket:
Salmernes Bog 60: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind