Salmernes Bog 30
30
David lover Gud for Frelse, 2-4; tilskynder andre til at love Gud, 5-6; lærer ved sit Eksempel, at Gud ved Trængsel og Angest bevarer sine Børn og omsider herlig trøster og hjælper dem igen, 7-13.
1En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David.
2Herre! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig. 3Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig. 4Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen.
5Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse. 6Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster os Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
7Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig. 8Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg#30,8 d. e. mit Rige og Magt. ; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet. 9Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt. 10Hvad Vinding er der i mit Blod, at jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed? 11Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper. 12Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde, 13at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.
Valgt i Øjeblikket:
Salmernes Bog 30: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind