Ordsprogenes Bog 16:1-33

Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren. Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne. Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes. Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag. Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig. Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde. Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham. Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret. Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang. Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom. Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk. Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen. Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han. Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den. I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn. At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv? De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej. Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed. Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige. Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig. Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom. Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed. Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber. Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene. Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden. Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham. En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild. En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig. En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god. Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde. Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej. Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad. Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.