Jobs Bog 10
10
Job beder Gud, at han ikke vil handle med ham som med en ugudelig, da han kendte hans Uskyldighed og selv tilforn havde gjort saa store Velgerninger imod ham, 1-12; klager atter over sine svare Lidelser, ønsker, han ikke var bleven født, og at Gud endnu vilde vederkvæge ham lidt før hans Død, 13-22.
1Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed. 2Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig! 3Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad? 4Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser? 5Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage, 6saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd, 7da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand? 8Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig! 9Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen! 10Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost? 11Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener? 12du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13Men disse Ting#10,13 nemlig som nu hændes mig. havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig: 14Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning. 15Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed. 16Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig; 17du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig. 18Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig! 19Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv. 20Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt, 21før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land, 22et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
Valgt i Øjeblikket:
Jobs Bog 10: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind