Første Mosebog 26
26
Isak er fremmed i Gerar; Gud gentager de Forjættelser, som han havde givet Abraham, 1-6; han udgiver sin Hustru for at være sin Søster, 7-11; Filisterne misunde ham, at Gud velsigner ham, 12-22; han drager til Beersaba, hvor Gud trøster ham, og Abimelek gør Pagt med ham, 23-33; Esau tager sig to kananitiske Hustruer, 34-35.
1Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid, og Isak drog til Abimelek, Filisternes Konge i Gerar. 2Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger dig. 3Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader. 4Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, 5fordi Abraham lød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love. 6Saa boede Isak i Gerar.
7Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, idet han tænkte, at ikke Mændene paa dette Sted maaske skulle slaa mig ihjel for Rebekkas Skyld, thi hun var dejlig af Anseelse. 8Og det skete, der han havde boet der en Tid lang, saa Abimelek, Filisternes Konge, ud igennem Vinduet og saa, og se, Isak legede med Rebekka, sin Hustru. 9Da kaldte Abimelek ad Isak og sagde: Visselig, se, hun er din Hustru, og hvorledes har du sagt: hun er min Søster? Og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaske jeg maatte slaas ihjel for hendes Skyld. 10Da sagde Abimelek: Hvi har du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os. 11Saa bød Abimelek alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visselig dødes.
12Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold, og Herren velsignede ham. 13Og Manden blev mægtig og gik frem og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig. 14Og han ejede Faar og ejede Kvæg og mange Tyende; derfor bare Filisterne Avind mod ham. 15Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, dem tilstoppede Filisterne og fyldte dem med Jord. 16Og Abimelek sagde til Isak: Drag fra os; thi du er bleven os alt for mægtig. 17Saa drog Isak derfra og slog Telt i Dalen Gerar og boede der. 18Og Isak lod igen de Vandbrønde opgrave, som de havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, og som Filisterne havde tilstoppet efter Abrahams Død, og han gav dem Navne efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem. 19Saa grove Isaks Tjenere i Dalen og fandt der en Brønd med levende Vande. 20Men Hyrderne af Gerar kivedes med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek#26,20 d. e. Kiv. , thi de kivedes med ham. 21Saa grove de en anden Brønd, og de kivedes og om den; derfor kaldte de dens Navn Sitna#26,21 d. e. Modstand. . 22Da flyttede han derfra og grov en anden Brønd, og de kivedes ikke om den, og han kaldte dens Navn Rekoboth#26,22 d. e. Udbredelser. og sagde: thi nu har Herren gjort Rum for os, og vi ere voksede i Landet.
23Og han drog op derfra til Beersaba. 24Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd for min Tjener Abrahams Skyld. 25Saa byggede han der et Alter og paakaldte Herrens Navn og opslog der sit Telt, og Isaks Tjenere grove der en Brønd. 26Og Abimelek drog til ham fra Gerar med Akusat sin Ven og Pikol sin Stridshøvedsmand. 27Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, da I dog have hadet mig og drevet mig fra Eder? 28Og de svarede: Vi se klarligen, at Herren er med dig; derfor sagde vi: Kære, lad være en Ed imellem os, imellem os og dig, og vi ville gøre et Forbund med dig, 29at du ikke skal gøre ondt imod os, ligesom vi ikke have rørt dig, og ligesom vi ikke have gjort dig andet end godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens velsignede. 30Saa gjorde han dem et Gæstebud, og de aade og drak. 31Og de stode tidlig op om Morgenen og tilsvore hinanden gensidig, og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred. 32Og det skete, paa den samme Dag kom Isaks Tjenere og forkyndte ham angaaende den Brønd, som de havde gravet, og de sagde til ham: Vi have fundet Vand. 33Og han kaldte den Skibea, deraf er Stadens Navn Beersaba indtil denne Dag.
34Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Judith, Beeri den Hethiters Datter, og Basmat, Elon den Hethiters Datter. 35Og de vare Aands Bitterhed for Isak og Rebekka.
Valgt i Øjeblikket:
Første Mosebog 26: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind