Anden Krønikebog 3
3
Stedet og Tiden, hvor og naar Templet blev bygget, beskrives, 1-2; saa og dets Maal og dets Prydelse, 3-9; Salomo lader gøre to Keruber, ligeledes et Forhæng, 10-14; han lader gøre to store Støtter af Kobber, 15-17.
1Og Salomo begyndte at bygge Herrens Hus i Jerusalem paa Moria Bjerg, hvor han havde aabenbaret sig for David, hans Fader, paa det Sted, jsom David havde beredt paa Ornans, Jebusitens, Tærskeplads. 2Og han begyndte at bygge i den anden Maaned paa den anden Dag, i sin Regerings fjerde Aar.
3Og saaledes lagde Salomo Grundvolden til Bygningen af Guds Hus: Længden i Alen efter gammelt Maal Tar tresindstyve Alen og Bredden tyve Alen. 4Og Forhallen, som var foran, var efter Bredden paa Huset tyve Alen lang, men Højden var hundrede og tyve Alen; og han beslog den indentil med purt Guld. 5Men det store Hus beklædte han med Fyrretræ og beslog det med fint Guld, og gjorde derpaa Palmer og Kæder. 6Og han besatte Huset med kostbare Stene til Prydelse, og Guldet var af Parvajims Guld. 7Og han beslog Huset, Bjælkerne, Dørtærsklerne og dets Vægge og dets Døre med Guld og lod udgrave Keruber paa Væggene. 8Han byggede ogsaa det Allerhelligstes Hus: Dets Længde var tyve Alen efter Husets Bredde, og dets Bredde var tyve Alen; og han beslog det med henved seks Hundrede Centner fint Guld. 9Og Vægten paa Søm var halvtredsindstyve Sekel Guld; og han beslog Salene med Guld.
10Han gjorde og i det Allerhelligstes Hus to Keruber med Billedskærerarbejde; og man beslog dem med Guld. 11Og Længden af Vingerne paa Keruberne var tyve Alen; den ene Vinge var fem Alen og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge var og fem Alen og rørte ved den anden Kerubs Vinge. 12Og den anden Kerubs Vinge var fem Alen lang og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge var fem Alen og naaede til den anden Kerubs Vinge. 13Disse Keruber bredte Vingerne tyve Alen ud og stode paa deres Fødder, og deres Ansigter vare vendte imod Huset. 14Han gjorde og Forhænget af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og kosteligt Linklæde og gjorde Keruber derpaa.
15Han gjorde og foran Huset to Støtter, hvis Længde var fem og tredive Alen, og Knappen, som var oven paa den, var fem Alen. 16Og han gjorde Kæder som i Koret og satte dem oven paa Støtterne og gjorde hundrede Granatæbler og satte dem paa Kæderne. 17Og han oprejste Støtterne foran Templet, een til den højre Side og een til venstre Side; og han kaldte Navnet paa den til højre Jakin og Navnet paa den til venstre Boas.
Valgt i Øjeblikket:
Anden Krønikebog 3: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind