Anden Krønikebog 11
11
Roboam vil ved Krig betvinge de ti Stammer, men efter Semajas Raad afstaar han derfra, 1-4; han befæster adskillige Stæder i Juda og Benjamin, 5-12; Præsterne og Leviterne, som Jeroboam forskyder, holde sig til ham, og mange andre af Israels Stammer, som frygte Gud, 13-17; han har mange Hustruer og Børn, iblandt hvilke han ophøjer Abia over de andre, som han fordeler i Stæderne i Landet, 18-23.
1Der Roboam kom til Jerusalem, da samlede han Judas Hus og Benjamin, hundrede og firsindstyve Tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel for at føre Riget tilbage til Roboam. 2Men Herrens Ord skete til Semaja, den Guds Mand, og sagde: 3Tal til Roboam, Salomos Søn, Judas Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og sig: 4Saa sagde Herren: I skulle ikke drage op og ej stride imod eders Brødre; vender tilbage, hver til sit Hus, thi denne Handel er sket af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage og droge ikke imod Jeroboam.
5Og Roboam boede i Jerusalem og byggede Stæder til Befæstning i Juda. 6Og han byggede Bethlehem og Etam og Thekoa 7og Bethzur og Soko og Adullam 8og Gath og Maresa og Sif 9og Adora'im og Lakis og Aseka 10og Zora og Ajalon og Hebron, som vare i Juda og i Benjamin, saa de bleve faste Stæder. 11Og han gjorde de faste Stæder stærke og lagde Befalingsmænd i dem og Forraad af Spise og Olie og Vin 12og Skjolde og Spyd i alle Stæderne, hvilke han befæstede saare meget; og Juda og Benjamin vare hans.
13Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de gik over til ham fra alt deres Landemærke. 14Thi Leviterne forlode deres Marker og deres Ejendom og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem og lode dem ikke gøre Præstetjeneste for Herren. 15(Men han beskikkede sig Præster til Højene og til Skovtroldene og til de Kalve, som han opstillede.) 16Og efter hine fulgte af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren Israels Gud; de kom til Jerusalem for at ofre til Herren, deres Fædres Gud. 17Og de styrkede Judas Rige og gjorde Roboam, Salomos Søn, mægtig i tre Aar; thi de vandrede i Davids og i Salomos Vej i tre Aar.
18Og Roboam tog sig en Hustru foruden Mahalath, Jerimoths, Davids Søns, Datter, nemlig Abihail, en Datter af Eliab, Isajs Søn. 19Og hun fødte ham Sønner: Je'us og Semarja og Saham. 20Og efter hende tog han Maaka, Absaloms Datter; og hun fødte ham Abia og Athaj og Sisa og Selomith. 21Men Roboam elskede Maaka, Absaloms Datter, mere end alle sine Hustruer og Medhustruer; thi han tog atten Hustruer og tresindstyve Medhustruer; og han avlede otte og tyre Sønner og tresindstyve Døtre. 22Og Roboam satte Abia, Maakas Søn, til den ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi han tænkte at gøre ham til Konge. 23Og han handlede forstandig og fordelte alle sine Sønner i alle Judas og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem rigeligt Underhold; og han begærede mange Hustruer for dem.
Valgt i Øjeblikket:
Anden Krønikebog 11: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind