Første Krønikebog 12
12
De af Benjamin opregnes, som komme til David i Ziklag, 1-7; saa og de af Gaditerne, som holdt sig til ham, 8-15; ligeledes af Juda, Benjamin og Manasse, 16-22; endelig opregnes de efter deres Tal, som af alle Stammer ere komne til Hebron for at gøre David til Konge, 23-40.
1Og disse ere de, som kom til David i Ziklag, der han endnu maatte holde sig inde for Sauls, Kis's Søns, Ansigt; og de vare iblandt de vældige, som hjalp i Krigen; 2de vare rustede med Bue, kastede med Stene med højre og venstre Haand og skøde Pile med Buen; de vare af Sauls Brødre, af Benjamin. 3Ahieser var den ypperste, og Joas, Gibeathiten Semajas Sønner, og Jesiel og Peleth, Asmaveths Sønner, og Beraka og Jehu, Anathothiten. 4Og Jismaja, Gibeoniten, var vældig iblandt de tredive og sat over de tredive, og Jeremia og Jahasiel og Johanan og Josabad, Gederathiten, 5Elusaj og Jerimoth og Bealja og Semarja og Safatja, Harufiten, 6Elkana og Jisija og Asareel og Joeser og Jasobeam, Koriterne, 7og Joela, og Sebadja, Jerohams Sønner, af Gedor.
8Og af Gaditerne gik nogle over til David til Befæstningen i Ørken, vældige til Strid, Stridsmænd til Krigen, rustede med Skjold og Spyd; og deres Ansigter vare som Løvers Ansigter, og de vare snare til at løbe som Raadyr paa Bjergene. 9Eser var den første, Obadja den anden, Eliab den tredje, 10Mismanna den fjerde, Jeremia den femte, 11Athaj den sjette, Eliel den syvende, 12Johanan den ottende, Elisabad den niende, 13Jeremias den tiende, Makbannaj den ellevte. 14Disse vare af Gads Børn, Øverster for Hæren; den ringeste af dem var mere end hundrede, og den største mere end tusinde. 15Disse ere de, som gik over Jordanen i den første Maaned, da den var fuld over alle sine Bredder; og de dreve alle Dalenes Indbyggere paa Flugt imod Østen og imod Vesten.
16Der kom og af Benjamins og Judas Børn til Befæstningen til David. 17Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være forenet med eder; men dersom I komme for at bedrage mig og overgive mig til mine Fjender, enddog der ingen Uret er i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det! 18Og Aanden iførte sig Amasaj, den øverste af Høvedsmændene, og han sagde: Dig, David, tilhøre vi, og med dig, du Isajs Søn, ere vi; Fred, ja Fred være med dig og Fred med dem, som hjælpe dig! thi din Gud hjælper dig. Da tog David imod dem og satte dem til Øverster for Troppen. 19Og af Manasse vare nogle gaaede over til David, der han kom med Filisterne imod Saul til Krig, dog uden at hjælpe dem; thi Filisternes Fyrster lode ham fare efter en Raadslagning og sagde: Om han gik over til sin Herre Saul, maatte det koste os vore Hoveder. 20Der han drog til Ziklag, gik over til ham af Manasse: Adna og Josabad og Jediael og Mikael og Josabad og Elihu og Zilthaj, Øverster over de tusinde, som hørte til Manasse. 21Og de hjalp David imod Krigsfolkene, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren. 22Thi der kom til den Tid daglig nogle til David for at hjælpe ham, indtil det blev til en stor Lejr, som Guds Lejr.
23Og dette er Tallet paa de Øverster over dem, som vare bevæbnede til Striden, de, som kom til David i Hebron for at skaffe ham Sauls Rige efter Herrens Mund: 24Judas Børn, som bare Skjold og Spyd, vare seks Tusinde og otte Hundrede, bevæbnede til Strid; 25af Simeons Børn, vældige til Strid, til Hæren, syv Tusinde og hundrede; 26af Levis Børn, fire Tusinde og seks Hundrede. 27Og Jojada var en Fyrste for Arons Børn, og der var tre Tusinde og syv Hundrede med ham. 28Og Zadok var en ung Mand, vældig til Strid, og af hans Faders Hus vare to og tyve Høvedsmænd; 29og af Benjamins Børn, Sauls Brødre, tre Tusinde; thi hidindtil havde den største Del af dem taget Vare paa, hvad der var at varetage i Sauls Hus. 30Og af Efraims Børn tyve Tusinde og otte Hundrede, vældige til Strid, navnkundige Mænd i deres Fædres Hus; 31og af den halve Manasses Stamme atten Tusinde, som vare nævnede ved Navn, for at komme at gøre David til Konge. 32Og af Isaskars Børn, som vare kyndige og forstandige paa Tiderne, saa at de vidste, hvad Israel skulde gøre, var der to Hundrede Øverster, og alle deres Brødre fulgte deres Ord. 33Af Sebulon, som droge ud til Strid, rustede til Krig med alle Haande Krigsvaaben, halvtredsindstyve Tusinde, og de stillede sig i Slagorden uden tvedelt Hjerte; 34og at Nafthali tusinde Høvedsmænd og med dem syv og tredive Tusinde, som førte Skjold og Spyd; 35og af Daniterne rustede til Krig otte og tyve Tusinde og seks Hundrede; 36og af Aser, som droge ud til Strid, at ruste sig til Krig, fyrretyve Tusinde; 37og af dem paa hin Side Jordanen, af Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasses Stamme, med alle Haande Stridsvaaben til Krig, hundrede og tyve Tusinde. 38Alle disse Krigsmænd, som stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron, at gøre David til Konge over hele Israel; og alle de øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte til at gøre David til Konge. 39Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde beredt Mad for dem. 40Ogsaa de, som vare nær hos dem indtil Isaskar og Sebulon og Nafthali, førte Brød paa Asenerne og paa Kamelerne og paa Mulerne og paa Øksnene, Spise af Mel, Figenkager og Klaser Rosiner og Vin og Olie og Øksne og Faar i Mangfoldighed; thi der var Glæde i Israel.
Valgt i Øjeblikket:
Første Krønikebog 12: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind