Så giftede Boaz sig med Ruth, og hun flyttede hjem til ham. Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. Da sagde byens kvinder til Noʼomi: „Lovet være Herren, som har givet dig et barnebarn! Må barnet vinde ære i Israel. Må han bringe din sjæl trøst og forsørge dig i din alderdom, for han er din svigerdatters søn, hende, der elsker dig så højt og har været mere trofast imod dig end syv sønner!” Så tog Noʼomi drengen i sine arme, og hun passede ham, som var han hendes eget barn. Nabokonerne sagde: „Nu har Noʼomi fået en søn!” Og de kaldte ham Obed. Han blev senere far til Isaj, som blev far til kong David. Dette er Peretzʼ stamtavle: Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram. Ram blev far til Amminadab, som blev far til Nahshon, som igen blev far til Salma. Salma blev far til Boaz, som blev far til Obed, som igen blev far til Isaj – og Isaj blev far til kong David.
Læs Ruths Bog 4
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Ruths Bog 4:13-22
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer