Salmernes Bog 55:11-23

Der går vagter på bymuren dag og nat, men den virkelige fare kommer indefra. Der er vold og mord overalt, trusler og bedrageri breder sig uhæmmet. Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig, kunne jeg bedre holde det ud. Hvis jeg blev hånet af mine fjender, kunne jeg løbe væk fra dem. Men det var en mand, jeg troede var min ven, min følgesvend og min fortrolige. Vi delte hinandens hemmeligheder, vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus. Gid du ville sende dem direkte i dødsriget, Gud, for ondskaben har fyldt deres sind. Jeg vil råbe til min Gud, og Herren vil redde mig. Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød, og han vil høre min bøn. Han vil redde mig fra mine angribere, selv om der er mange, der kæmper imod mig. Gud, som har magten fra fortids dage, vil høre mig og ydmyge dem. De nægter jo at forandre sig, de frygter ikke Gud. Min ven forrådte mig, han brød sit løfte. Hans tale var glat som olie, men han havde bagtanker om oprør. Hans ord var bløde som smør, men de blev snart til skarpe dolke. Kast din byrde på Herren, så vil han bære den for dig. Han lader ikke de gudfrygtige bukke under. Aldrig i evighed.