Salmernes Bog 108

108
Hjælp mod fjenden
1En sang af David.
2Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
jeg vil synge og spille af hjertet for dig.
3Jeg vil gribe min harpe og lyre,
jeg vil vække morgenrøden.
4Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
jeg vil synge din pris for de fremmede.
5Din trofasthed fylder universet,
din godhed når til skyerne.
6Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
lad din herlighed komme over hele jorden.
7Hør min bøn og gør brug af din magt,
så dit elskede folk kan blive reddet.
8Gud har talt fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
jeg vil udmåle Sukkots dal.
9Gilead tilhører mig,
Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
og dygtige krigere fra Efraim.
10Moabitterne skal tjene mig
og edomitterne være mine slaver.
Jeg vinder sejr over filistrene.”
11Hvem tager med os til den befæstede by?
Hvem vil gå med os mod Edom?
12Herre, har du forkastet os?
Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13Hjælp os dog mod vore fjender,
for menneskers hjælp er intet værd.
14Med Guds hjælp vinder vi sejr,
for han vil trampe vore fjender ned.

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 108: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind