Dagene bruger hun flittigt, hun samler uld og hør og har travlt med at spinde. Eksotiske retter forstår hun at frembringe, for hun har en bred horisont. Før daggry står hun op for at lave mad til familien og fordele opgaverne mellem husets piger. Går hun forbi et frugtbart jordstykke, køber hun det og planter en vingård for, hvad hun har tjent. Hun går energisk i gang og arbejder med stor udholdenhed. Indsatsen bærer frugt, og der er lys i hendes vindue til langt ud på natten. Jævnligt sidder hun ved sin rok eller spinder dygtigt ved tenen. Kulden er ikke noget problem, for hun er klar med det varme tøj. Lider de fattige nød, er hun der straks med en hjælpende hånd. Man ser hendes mand som en af byens ledere, for han er en mand, der aftvinger respekt. Nydeligt er hun klædt i dragter af det fineste stof, hun syr selv sit tøj og væver sine tæpper.
Læs Ordsprogenes Bog 31
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Ordsprogenes Bog 31:13-22
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer