Johannesevangeliet 19:30-37

Da han havde smagt på den sure vin, sagde han: „Det er fuldbragt!” og han bøjede hovedet og udåndede. Alt det her fandt sted dagen før den højhellige påskesabbat. De jødiske ledere ville gerne undgå, at de tre korsfæstede mænd blev hængende til offentlig beskuelse sabbatten over. De bad derfor Pilatus om at give ordre til, at mændenes ben skulle brækkes, så de hurtigt ville dø. Så kom soldaterne og brækkede benene på de to mænd, der var korsfæstet sammen med Jesus, men da de kom til Jesus, så de, at han allerede var død. Derfor brækkede de ikke hans ben, men en af soldaterne stak i stedet et spyd i siden på ham, og der flød vand og blod ud. Det, jeg her har fortalt, har jeg set med mine egne øjne, og alt, hvad jeg siger, er sandt. Jeg kan stå inde for, at det er sandhed, og jeg fortæller det, for at I skal tro det. Også den sidste hændelse var en opfyldelse af Skriftens ord, der siger: „Ingen af hans knogler må brækkes,” og: „De vil se på ham, som de har gennemboret.”