Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren: Vores by er godt befæstet, Herren selv er dens mure og volde. Luk portene op for et retskaffent folk, som holder fast ved troen på Gud. De, som stoler på Herren, skal bo der i fred. Stol altid på Herren, for han er den evige klippe. Han nedstyrter alle de stolte, knuser de knejsende byer, jævner dem med jorden og smider dem i støvet, så de trampes ned af de undertryktes fødder. De retskafne vandrer uden at snuble, for Herren baner vej for dem. Herre, vi ønsker at gøre din vilje, vi ønsker af hjertet at ære dit navn. Om natten længes min sjæl efter dig, min ånd søger dig hele tiden. Når din dom rammer jorden, vil folk forstå, hvad retfærdighed er. Viser du nåde mod de gudløse, lærer de ikke at gøre det gode. De kan bo i et land med retfærdighed uden at fatte Herrens storhed. Herre, de lytter ikke til dine trusler, ser ikke din hånd, som er parat til slag. Vis dem din nidkærhed for dit folk, så de med skam erkender din magt, mens dine fjender fortæres af ilden.
Læs Esajasʼ Bog 26
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Esajasʼ Bog 26:1-11
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer