Esajasʼ Bog 26:1-11
Esajasʼ Bog 26:1-11 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn. Oplader Portene, at der maa indgaa et retfærdigt Folk, som bevarer Troskab. Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig. Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe. Thi han nedbøjer dem, som bo i det høje, den ophøjede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal slaa den ned indtil Støvet. Foden skal nedtræde den, den elendiges Fødder, de ringes Fodtrin. Den retfærdiges Sti er jævn; du jævner den retfærdiges Vej. Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel. Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed. Bliver den ugudelige benaadet, da lærer han ikke Retfærdighed; han gør Uret i Rettens Land og ser ikke Herrens Højhed. Herre! din Haand er høj, dog skue de det ikke; de skulle skue din Nidkærhed for dit Folk og beskæmmes; ja, Ilden skal fortære dem, som ere dine Fjender.
Esajasʼ Bog 26:1-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren: Vores by er godt befæstet, Herren selv er dens mure og volde. Luk portene op for et retskaffent folk, som holder fast ved troen på Gud. De, som stoler på Herren, skal bo der i fred. Stol altid på Herren, for han er den evige klippe. Han nedstyrter alle de stolte, knuser de knejsende byer, jævner dem med jorden og smider dem i støvet, så de trampes ned af de undertryktes fødder. De retskafne vandrer uden at snuble, for Herren baner vej for dem. Herre, vi ønsker at gøre din vilje, vi ønsker af hjertet at ære dit navn. Om natten længes min sjæl efter dig, min ånd søger dig hele tiden. Når din dom rammer jorden, vil folk forstå, hvad retfærdighed er. Viser du nåde mod de gudløse, lærer de ikke at gøre det gode. De kan bo i et land med retfærdighed uden at fatte Herrens storhed. Herre, de lytter ikke til dine trusler, ser ikke din hånd, som er parat til slag. Vis dem din nidkærhed for dit folk, så de med skam erkender din magt, mens dine fjender fortæres af ilden.