Ezekiels Bog 16:1-14

Herren sagde til mig: „Du menneske, mind Jerusalem om hendes utroskab og sig til hende: Hør, hvad Herren siger: Du kom til verden midt i Kanaʼans land. Din far var amorit og din mor hittit. Da du blev født, var der ingen, der tog sig af dig. Din navlestreng blev ikke skåret over, og du blev hverken vasket, gnedet med salt eller klædt varmt på. Ingen interesserede sig for dig eller havde medlidenhed med dig. Ingen hjalp dig, men du blev efterladt på åben mark for at dø. Fra den dag du blev født, var du uønsket. Men jeg kom forbi og så dig ligge der og sprælle i dit eget blod, og jeg sagde: ‚Du skal leve!’ Jeg hjalp dig til at vokse som en plante på marken. Du udviklede dig og blev en smuk ung kvinde. Dine bryster tog form, og dit hår voksede frem. Men du var stadig nøgen og sårbar. Jeg kom forbi igen og så, at du var giftefærdig. Jeg tog dig under mine vinger og skjulte din nøgenhed. Jeg lovede dig troskab og indgik en pagt med dig, og du blev min. Jeg skyllede blodet af dig, rensede dig i vand og salvede dig med olivenolie. Jeg gav dig smukke, broderede klæder af linned og silke og sandaler af det fineste skind. Jeg gav dig fornemme smykker: flotte armbånd, smukke halskæder, en ring til din næse, kostbare øreringe og et pragtfuldt diadem til dit hår. Utrolig dejlig så du ud med al dit guld og sølv og dit broderede silke- og linnedtøj. Din mad blev tilberedt af honning, olivenolie og det fineste mel. Du var fantastisk smuk og lignede en dronning. Rygtet om din skønhed nåede ud til alle nationer. Det var mine gaver, som gjorde dig til det, du var.