Ezekiels Bog 16:1-14
Ezekiels Bog 16:1-14 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og Herrens Ord kom til mig saaledes: Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder. Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre til Jerusalem: Din Oprindelse og din Herkomst er af Kananitens Land; din Fader var en Amoriter og din Moder en Hethiterinde. Og ved din Fødsel gik det saaledes til: Din Navle blev ikke afskaaren paa den Dag, du blev født, og du blev ikke toet ren i Vand, og du blev ikke indgneden med Salt og ej svøbt i Svøb. Intet Øje ynkedes over dig til at gøre en af disse Dele imod dig for at vise Barmhjertighed imod dig; men du blev henkastet paa Marken, saa man væmmedes ved din Sjæl, paa den Dag du blev født. Og jeg gik forbi dig og saa dig sprællende i dit Blod; og jeg sagde til dig: Lev i dit Blod! ja, jeg sagde til dig: Lev i dit Blod! Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Markens Grøde, og du voksede til, og du blev stor og traadte ind i din Skønheds Fylde; Brysterne hævede sig, og dit Haar voksede, men du var nøgen og bar. Og jeg gik forbi dig og saa dig, og se, din Tid, Elskovstiden var kommen, og jeg bredte min Flig over dig og skjulte din Blusel; og jeg gav dig min Tro og traadte i Pagt med dig, siger den Herre, Herre, og du blev min. Og jeg badede dig i Vand og skyllede dit Blod af dig og salvede dig med Olie. Og jeg klædte dig med stukne Klæder, og jeg iførte dig Sko af Grævlingeskind, og jeg ombandt dig med hvidt Linned og klædte dig i Silke. Og jeg prydede dig saare og lagde Armbaand om dine Hænder og en Kæde om din Hals. Og jeg satte et Smykke i din Næse, og Ringe i dine Øren og en dejlig Krone paa dit Hoved. Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var hvidt Linned og Silke og stukket Arbejde; du aad fint Mel og Honning og Olie; og du blev overmaade dejlig og skred frem til kongelig Værdighed. Og dit Navn kom ud iblandt Hedningerne for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved min Prydelse, som jeg havde lagt paa dig, siger den Herre, Herre.
Ezekiels Bog 16:1-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Herren sagde til mig: „Du menneske, mind Jerusalem om hendes utroskab og sig til hende: Hør, hvad Herren siger: Du kom til verden midt i Kanaʼans land. Din far var amorit og din mor hittit. Da du blev født, var der ingen, der tog sig af dig. Din navlestreng blev ikke skåret over, og du blev hverken vasket, gnedet med salt eller klædt varmt på. Ingen interesserede sig for dig eller havde medlidenhed med dig. Ingen hjalp dig, men du blev efterladt på åben mark for at dø. Fra den dag du blev født, var du uønsket. Men jeg kom forbi og så dig ligge der og sprælle i dit eget blod, og jeg sagde: ‚Du skal leve!’ Jeg hjalp dig til at vokse som en plante på marken. Du udviklede dig og blev en smuk ung kvinde. Dine bryster tog form, og dit hår voksede frem. Men du var stadig nøgen og sårbar. Jeg kom forbi igen og så, at du var giftefærdig. Jeg tog dig under mine vinger og skjulte din nøgenhed. Jeg lovede dig troskab og indgik en pagt med dig, og du blev min. Jeg skyllede blodet af dig, rensede dig i vand og salvede dig med olivenolie. Jeg gav dig smukke, broderede klæder af linned og silke og sandaler af det fineste skind. Jeg gav dig fornemme smykker: flotte armbånd, smukke halskæder, en ring til din næse, kostbare øreringe og et pragtfuldt diadem til dit hår. Utrolig dejlig så du ud med al dit guld og sølv og dit broderede silke- og linnedtøj. Din mad blev tilberedt af honning, olivenolie og det fineste mel. Du var fantastisk smuk og lignede en dronning. Rygtet om din skønhed nåede ud til alle nationer. Det var mine gaver, som gjorde dig til det, du var.