2. Mosebog 15:1-12

Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren: Jeg vil synge for Herren, ophøje ham for hans herlige sejr. Han fældede hest og rytter, kastede dem i havets dyb. Herren er min styrke og glæde, han er den, som frelser mig. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, mine forfædres Gud, jeg vil ophøje ham. Herren er en vældig kriger, Herren er hans navn. Faraos vogne og hære blev opslugt af havet, hans folk forsvandt i Det Røde Hav. Bølgerne slog hen over dem, de sank som sten i havets dyb. Herre, din højre hånd er stærk, du knuser dine fjender. Med din vældige magt vandt du over dem, som var imod dig. Din vrede flammede op og fortærede dem som halmstrå. Ved dit åndepust hobede vandet sig op, de brusende vande stod faste som en mur. Fjenden tænkte: „Jeg forfølger dem, indhenter dem og udrydder dem. Jeg plyndrer dem og uddeler byttet, jeg stiller min hævntørst på dem. Jeg trækker mit sværd af skeden, med magt vil jeg udrydde dem.” Men du pustede, og havet dækkede dem. De sank som bly i de vældige vande. Hvem er som du blandt guder, Herre? Hvem er som du, enestående og herlig? Dine undere er frygtindgydende, dine mirakler utrolige. Du løftede din hånd, og jorden opslugte vores fjender.