Prædikerens Bog 1:12-18

Jeg, Prædikeren, var konge over Israel og boede i Jerusalem. Jeg besluttede mig for grundigt at udforske alt, hvad der foregår på jorden, og jeg kom til det resultat, at det er et træls og slidsomt liv, Gud har givet menneskene. Jeg så, at alt, hvad folk foretager sig, er omsonst, det er som at bygge luftkasteller. Man kan ikke gøre det falske ægte, og man kan ikke afhjælpe alle mangler. Jeg sagde til mig selv: „Jeg har større viden end nogen anden konge før mig i Jerusalem. Jeg er den klogeste og mest intelligente.” Derfor har jeg tænkt meget over fordelen ved at have visdom og kundskab frem for at være dum og uvidende. Men jeg opdagede, at selv det var formålsløst. Jo mere visdom, des større lidelse, jo mere kundskab, des større smerte.