Prædikerens Bog 1:12-18
Prædikerens Bog 1:12-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Jeg, Prædikeren, var konge over Israel og boede i Jerusalem. Jeg besluttede mig for grundigt at udforske alt, hvad der foregår på jorden, og jeg kom til det resultat, at det er et træls og slidsomt liv, Gud har givet menneskene. Jeg så, at alt, hvad folk foretager sig, er omsonst, det er som at bygge luftkasteller. Man kan ikke gøre det falske ægte, og man kan ikke afhjælpe alle mangler. Jeg sagde til mig selv: „Jeg har større viden end nogen anden konge før mig i Jerusalem. Jeg er den klogeste og mest intelligente.” Derfor har jeg tænkt meget over fordelen ved at have visdom og kundskab frem for at være dum og uvidende. Men jeg opdagede, at selv det var formålsløst. Jo mere visdom, des større lidelse, jo mere kundskab, des større smerte.
Prædikerens Bog 1:12-18 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem. Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage og til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med. Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse. Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles. Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været før mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab. Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse. Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte.