1. Krønikebog 9:22-34

I alt havde David på grundlag af slægtsbøgerne udvalgt 212 dørvogtere, som boede rundt omkring i landsbyerne. På samme måde havde profeten Samuel udvalgt deres forgængere blandt levitterne. Disse mænd – og nu deres efterkommere – havde opsynet med Herrens helligdom på alle fire sider: mod øst, vest, nord og syd. Dørvogterne arbejdede i skiftehold, syv dage ad gangen, og de kom ind fra landsbyerne, hvor de boede, når det var deres tur til at holde vagt og hjælpe de fire ledende tempelvagter, som altid var i tjeneste. De fire ledere havde også ansvar for lagerrummene og skattene i Guds hus. De boede tæt ved helligdommen, for de havde altid tilkaldevagt, og det var deres opgave at åbne portene om morgenen. Nogle af levitterne havde ansvaret for de redskaber, der blev brugt til ofringerne. De talte dem, hver gang de blev taget frem, og hver gang de blev lagt til side. Andre havde ansvar for helligdommens indbo og forsyningerne af fintmalet mel, vin, olivenolie, røgelse og aromatiske stoffer. Men det var præsterne, der blandede røgelsen. Levitten Mattitja fra Kora-slægten, Shallums førstefødte søn, havde til opgave at bage de brød, der blev brugt til ofringerne. Nogle andre levitter fra Kehats slægt skulle bage de hellige brød og lægge dem frem hver sabbat. Tempelsangerne var alle fremtrædende levitter, der boede på tempelområdet. De var fritaget for anden tjeneste og måtte være til rådighed døgnet rundt. Alle disse ledende levitter var slægtsoverhoveder ifølge slægtsbøgerne; og de boede i Jerusalem.