Salmernes Bog 55
55
David beskriver sit Hjertes Angest og usikre Tilstand, 2-9; beder, at Gud vil lade hans Fjender og i Særdeleshed hans falske Ven omkomme, 10-16; han venter vis Bønhørelse og Frelse og opmuntrer ogsaa andre til at forlade sig paa Gud, 17-24.
1Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David.
2Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring. 3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle 4over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede. 5Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig. 6Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig. 7Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo. 8Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela. 9Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
10Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden. 11Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den. 12Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade. 13Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham; 14men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding, 15vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren. 16Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.
17Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig. 18Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst. 19Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod. 20Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig — Sela — efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud. 21Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt. 22Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd. 23Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes. 24Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
Currently Selected:
Salmernes Bog 55: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
