YouVersion Logo
Search Icon

Fjerde Mosebog 17

17
Herren stadfæster Arons Kald til hans Præstedømme ved et Mirakel med den blomstrende Kæp, 1-9; den gemmes til en Ihukommelse, 10. 11; Israels Børn blive forskrækkede og ydmygede ved disse Herrens Domme og Tegn, 12. 13.
1Og Herren talede til Mose og sagde: 2Tal til Israels Børn og tag af dem een Kæp for hvert Fædrenehus, af alle deres Fyrster for deres Fædrenehuse, tolv Kæppe; du skal skrive hvers Navn paa hans Kæp. 3Og du skal skrive Arons Navn paa Levi Kæp; thi der skal være een Kæp for hver Øverste over deres Fædrenehuse. 4Og du skal lægge dem i Forsamlingens Paulun lige for Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme sammen med eder. 5Og det skal ske, den Mand, jeg udvælger, hans Kæp skal blomstre; at jeg kan stille Israels Børns Knur imod mig, hvormed de knurre imod eder. 6Og Mose talede til Israels Børn, og alle deres Fyrster gave ham for enhver Fyrste een Kæp, efter deres Fædrenehuse, tolv Kæppe; og Arons Kæp var midt iblandt deres Kæppe. 7Og Mose lagde Kæppene for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun. 8Og det skete den anden Dag, da kom Mose til Vidnesbyrdets Paulun, og se, Arons Kæp for Levi Hus havde blomstret, ja, den havde baade skudt Knopper og fremført Blomster og baaret modne Mandler. 9Og Mose bar alle Kæppene ud fra Herrens Ansigt til alle Israels Børn, og de saa dem, og de toge hver sin Kæp.
10Og Herren sagde til Mose: Bær Arons Kæp ind igen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de genstridige Børn; og du skal gøre en Ende paa deres Knur imod mig, at de ikke skulle dø. 11Og Mose gjorde det, ligesom Herren befalede ham, saaledes gjorde han.
12Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: Se, vi maa opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme alle sammen! 13Enhver som kommer nær, den som kommer nær til Herrens Tabernakel, han maa dø; mon det da skulde være forbi med os, og vi skulde opgive Aanden?

Currently Selected:

Fjerde Mosebog 17: DA1871

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in