Jobs Bog 32
32
Elihu fortryder paa, at Jobs Venner ikke kunde give Job noget ret Svar, 1-3; og begynder at tale og at give Aarsagen til Kende, hvorfor han saa længe havde tiet og hørt paa dem, men nu ikke vilde tie længer, 4-20; han vil i sin Tale ikke bruge nogen Personsanseelse, 21-22.
1Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne. 2Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud. 3Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
4Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han. 5Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede. 6Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab. 7Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom! 8Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig. 9De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten. 10Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab. 11Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale. 12Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale, 13at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham. 14Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar. 15De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem. 16Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere. 17Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab. 18Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa. 19Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker. 20Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
21Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske; 22thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
Currently Selected:
Jobs Bog 32: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
