Jobs Bog 29
29
Job ønsker, han maatte være saa lykkelig som i forrige Dage, 1-6; da han havde været æret af alle for sin Retsindigheds og Fromheds Skyld, 7-17; han havde haabet at bevare sin Lykke, eftersom han den Gang altid tog til i Rigdom, Ære og Anseelse, 18-25.
1Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde: 2Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig, 3da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys; 4som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt; 5da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig; 6da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet. 8De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende. 9De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund. 10Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane. 11Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd. 12Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde. 13Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte. 14Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke. 15Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod. 16Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg. 17Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand. 19Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene. 20Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand. 21De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad. 22Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem; 23de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn. 24Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde. 25Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
Currently Selected:
Jobs Bog 29: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
