Jakobs Brev 3

De skulle være varsomme med at blive andres Lærere; thi Tungen er det vanskeligste Lem at styre, 1-12. Den rette Visdom viser sig i Sagtmodighed, er uden Nid og Trætte og bærer gode Frugter, 13-18.

1Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom. 2Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme. 3Men naar vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, saa dreje vi ogsaa hele deres Legeme. 4Se, ogsaa Skibene, endskønt de ere saa store og drives af stærke Vinde, drejes med et saare lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar. 5Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand! 6Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. 7Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur; 8men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift. 9Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed. 10Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa. 11Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld? 12Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en salt Kilde give fersk Vand.

13Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! 14Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden! 15Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig#3,15 d. e. uaandelig, se 1 Kor. 2, 14. Jud. v. 19. , djævelsk; 16thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel. 17Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt. 18Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.

Currently Selected:

Jakobs Brev 3: DA1871

Highlight

Copy