Esajas' Bog 52

Profeten lover Guds Folk en uforskyldt og herlig Befrielse ved Herrens Tjener, 1-6; taler om Evangeliets yndige Prædiken, 7-10; formaner de troende til at vare sig for al Urenhed og spaar om Guds Tjeners Ophøjelse efter hans Fornedrelse og om Hedningernes Omvendelse, 11-15.

1Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds Klæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere komme ind i dig. 2Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem! gør dig løs fra Lænkerne om din Hals, du Zions fangne Datter! 3Thi saa siger Herren: I ere solgte for intet, I skulle heller ikke løskøbes ved Penge. 4Thi saa siger den Herre, Herre: I Begyndelsen for mit Folk ned til Ægypten for at være fremmed der; og derpaa undertrykker Assur det for intet. 5Og nu, hvad har jeg faaet her? siger Herren; thi mit Folk er bortført for intet; dets Herskere hyle, siger Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag. 6Derfor skal mit Folk lære at kende mit Navn; ja, derfor paa denne Dag; thi jeg er den, som taler, se, her er jeg.

7Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred, som bærer glædeligt Budskab om godt, som forkynder Frelse og siger til Zion: Din Gud er Konge! 8Dine Vægteres Røst er der! de opløfte deres Røst, de synge alle med Fryd; thi med Øje imod Øje skue de, at Herren vender tilbage til Zion. 9Raaber med Fryd, synger med Jubel til Hobe, I Jerusalems øde Steder! thi Herren har trøstet sit Folk, han har genløst Jerusalem. 10Herren har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne, og alle Jordens Ender skulle se vor Guds Frelse.

11Bort, bort! drager ud derfra, rører ikke ved noget urent; gaar ud af dens Midte#52,11 d. e. af Babel. , renser eder, I, som bære Herrens Kar! 12Thi I skulle ikke drage ud med Hast ej heller gaa bort i Flugt; thi Herren gaar for eders Ansigt, og Israels Gud slutter eders Tog. 13Se, min Tjener skal handle klogelig; han skal ophøjes og opløftes og vorde saare høj. 14Ligesom mange forskrækkedes over ham — saa var hans Udseende skæmmet, at han ikke var som en Mand, og hans Skikkelse, at han ikke var som et Menneskens Barn, — 15saaledes skal han rense mange Hedninger, Konger skulle tillukke deres Mund for ham; thi hvad der ikke var fortalt dem, have de set, og hvad de ikke havde hørt, have de forfaret.

Currently Selected:

Esajas' Bog 52: DA1871

Highlight

Copy