Matthäus 12
12
Dit 12. Capitel.
1Om di Tid ging Jesus aur di Sīt üp en hellig Dai, en sin Lirlings wiär hungrig, en ja begent Aagsen of tö plokkin, en tö iten.
2Diär di Farisäers dit tö sen fing, said ja tö höm: Sjogst dü, din Lirlings dö, wat ek passet üp en hellig Dai tö dön.
3Mar hi said tö jam: Hå I ek lesen, wat David död, diär hi hungrig wiär, en dânen, diär me höm wiär?
4Diär hi inging ön Gotts Hüs, en eet di (Tübakken) /Skaubroađ/, diär dag ek passet foar höm tö iten, of danen, diär me höm wiär, mar alining di Pröster?
5Of hå I ek lesen ön di Rogten, hurdelling di Pröster üp di Sabbath ön di Tempel di Sabbath skäänd, en sen dag sönder Skild?
6Mar ik si ju, hjir es di, diär wat Gurters es üs di Tempel.
7Mar wan I wust, wat et es: Ik hå min Formåk ön di Barmhartigheid, en ek ön-t Afer; da héd I di Ünskildigen ek fordammet.
8Di Menskenseen es en Herr uk aur di Sabbath.
9En hi ging diärvan firder, en kâm ön jår Skul.
10En lukke hjir, diär wiär en Mensk, di hed en fordorret Hunđ. En ja fraget höm en said: “Est uk rogt üp en Sabbath tö hilin?” Omdat ja höm beskildige küd.
11Mar hi said tö jam: “Hokken es mung ju, wan-er en enkelt Sjip heed, dat et höm ön en Gråw falt üp en Sabbath, dat hi ek tögrept en-t üthelpt?
12Hur vuul moar es nü ek en Mensk, üs en Sjip? Diärom mei em üp en Sabbathdai wel Guds dö.”
13Da said hi tö di Mensk: “Strek din Hund üt.” En hi rakt sin Hund üt, en hi wåd weder sünđ, allik üs di üder.
14Diär ging di Farisäers üt en rådslåget aur höm, hur-delling ja höm omt Lewent bring küd.
15Mar diär Jesus dit fornoom, week hi diärvan. En diär fölgt höm en hil Kär Lid eter, en hi måket jam al sünd.
16En hi leid jam dit üp me hart Uurden, dat ja diär nöndt van si skuld.
17Omdat et tö folling komt, wat er said uden es döör di Profet Jesaias, diär said:
18“Lukke hjir, dit es min Knegt, diär ik ütkiist hå, en min lewst Seengen, diär min Seel håget. Ik wel min Geist üp höm li, en hi skel di Heiden min Lir forkindige.
19Hi skel ek ünsågt ud en skril, en em skel sin Stem ek hir üp di Gåten.
20Dit knäkked Reid wel hi ek breek, en di rükken Kwert wel hi ek ütslük, tö dat dit Gerigt di Bogt#12.20 Wenbogt diäraur faid.
21En di Heiden skel üp sin Noom höpe.
22Diär waad en beseten Mensk tö höm brågt, di wiär blind en stum, en hi holp höm sa, dat hi weder sprēk en sé küd.
23En dit hile Volk forskrok sik en said: “Es dit ek Davids Seen?”
24Mar di Farisäers, diär ja dit hjert, said: “Hi drewt di Düwel ek üders üt, üs dör Beelzebub, di Opperst van di Düweler.”
25Mar Jesus fornōm jår Tågten (Âpfinđnels) en said tö jam: “Ark Rik, wan-t me höm salw ünjens ūd, dit ūd wööst, en ark Stad of Hüs, wan-t me höm salw ünjens ūd, kjen ek bestūn.
26Wan da di jen Satan di Üder ütdrewt, da mut hi me höm salw ünjens wīs. Hur kjen sin Rik bestūn?
27Mar wan ik di Düweler ütdriw dör Beelzebub, dör hokken driw ju Jungen jam üt? Diärom skel ja ju Rogtsprekers wīs.
28Mar wan ik di Düweler dör Gotts Geist ütdriw, da es voaral dit Hemmelrik tö ju kjemmen.
29Of hur kjen-er Hokken ön en stark Man sin Hüs gung, om höm sin Hüsgeråd tö rowin, hat mai da wīs, dat hi tövoaren di Stark bent, en da höm sin Hüs berowet.
30Hokken ek me mi es, di es tögen mi, en hokken ek me mi såmelt, di sprat üt arküder.
31Diärom si ik ju: “Al Senđ en Laster ūd di Mensken foriiwen, mar di Spot üp di hellig Geist ūd di Mensken ek foriwen.
32En hokken di Menskenseen wat entögen said, dit ūd höm foriwen; mar hokken di hellig Geist wat öntögen said, höm ūd-t ek foriwen, nogweder ön dös, of ön jünder Wârld.
33Öntweder säät en gud Boom, da ud di Frügt gud, of säät en önstat Boom, da es di frügt nöndt sågs. For ön di Frügt käänt em di Boom.
34I Slangenbröd, hur kjen I wat Guds sprēk, wīl I ârig sen. Hur dit Hart vol van es, dit lapt di Müd aur.
35En gud Mensk bringt wat Guds voar-en Dag van sin gud Skats ön sin Hart, en ârig Mensk bringt wat Arigs voar-en Dag van sin forkirt Skats.
36Mar ik si ju, dat di Mensken Rekenskep ofli mut üp di jungst Tingdai van ark enkelt ünnet Uurd, wat ja said hå.
37Eter din Uurden ūdst dü foar rogtfârdig spreken, en eter din Uurden skedt dü fordammet ud.
38Diär swåret Sommen mung di Skreftgeliärten en Farisäers, en said: “Meister, wü wel hold en Wunderwerk van di se.
39En hi swåret en said tö jam: “Di ündögt en hūrsk Årt forlangt en Wunderteken, en diär skel jam niin Teken dön ud üs di Teken van di Profet Jonas.
40For allik üs Jonas tri Dågen en tri Nagter ön di Walfesk sin Lif wiär, alliksa skel di Menskenseen tri Dagen en tri Nagter med ön di Öörd wīs.
41Di Lid van Ninive wel üp di jungst Tingdai âptred me dös Slag Lid, en jam fordamme, for ja bekirt jam eter Jonas Prötji, en lukke hjir, hjir es moar üs Jonas.
42Di Könningswüf van Süden wel üp di jungst Tingdai aptred me dös Slag Lid, en wel jam fordamme, for jü kâm van Warldsjenđ, om Salomons Wisheid tö hiren.#12.42 Hier fehlen einige Wörter.
43Wan di ârig Geist van di Mensken ütfären es, da kaiert hi ön fordorret Wungen, sjukt Ru en fent nin Ru.
44Da said hi: Ik wel weder omkir ön min Hüs, diär ik van ütgingen sen. En wan hi komt, da fent hi=t ledig, fåget en âpprunket.
45Da geid hi hen, en nemt sowen üder Geister tö höm, diär âriger sen, üs hi salw, en wan ja inkom, une ja diär, en hat ud me di salw Mensk âriger üs tö voaren. Alliksa skel-t uk dös ârig Geslegt gung.
46Diär hi jit sa tö dit Volk sprok, lukke hjir, diär stönđ sin Moder en sin Brödhern bütten, ja wild höm tö Ūrd hå.
47Diär said er jen tö höm: “Se, din Moder en din Brödhern stūn bütten, en wel di sprēk.”
48Mar hi swåret en said tö höm, diär-t höm önsaid: “Hokken es min Moder? En hokken sen min Brödhern?
49En hi strakt sin Hunđ üt aur sin Lirlings, en said: “Lukke hjir, dit es min Moder en dit sen min Brödhern.
50For hokken Gotts Wel däd, diär min Våder ön Hemmel es, disalw es min Brödher, Sester en Moder.”
Currently Selected:
Matthäus 12: NFNT
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
