YouVersion Logo
Search Icon

Filipperbrevet 2:12-16

Filipperbrevet 2:12-16 BPH

Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt. Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld.