YouVersion Logo
Search Icon

Prædikerens Bog Indledning

Indledning
Forfatter og datering: Noget tyder på, at bogens ophavsmand kunne være kong Salomon på sine gamle dage (se kap. 1,1.12.16; 2,4‑9; 12,9). I så fald er den skrevet i det 10. årh. f.Kr. Forfatteren omtaler sig selv som kohelet. Ordets betydning er omstridt, men hentyder sandsynligvis til en person, hvis stilling indebar offentlig undervisning. Et tilsvarende moderne udtryk kunne være professoren eller filosoffen, men vi har fastholdt det gammeldags ord prædikeren af hensyn til traditionen.
Indhold og budskab: Der er tale om en ældre mands tilbageblik over sit liv og sin erfaring. Han har studeret meget og besidder stor visdom, men må erkende, at selv den største menneskelige visdom kommer til kort, når det drejer sig om at forstå den dybere mening med livet. Bogen giver udtryk for et menneskes filosofiske diskussion med sig selv i sin stræben efter at finde mening i tilværelsen. Prædikeren giver udtryk for de tanker, et menneske kan gøre sig ud fra sin begrænsede, menneskelige forstand.

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in