YouVersion Logo
Search Icon

Kolossenserbrevet 1:15-22

Kolossenserbrevet 1:15-22 BPH

Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte. Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham. Han er leder for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen. I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham midt i jeres onde handlinger, er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage

Video for Kolossenserbrevet 1:15-22