1. Krønikebog 20
20
Yderligere kamp mod ammonitterne (2.Sam. 11,1; 12,30‑31)
1Næste forår omkring den tid, hvor kongerne sædvanligvis drager i krig, rykkede Joab ud med den israelitiske hær. De besejrede den ammonitiske hær og belejrede Rabba.#20,1 Ammons hovedstad, svarende til det nuværende Amman i Jordan. Men David selv blev hjemme i Jerusalem. Joab angreb Rabba og ødelagde den.
2Da David kort efter ankom til Rabba, fjernede han kronen fra ammonitterkongens#20,2 Eller mere ordret: „deres konges hoved”. Teksten kan med lidt andre vokaler oversættes „Milkoms hoved”. Milkom, det samme som Molek/Molok, var ammonitternes afgud, jf. 1.Kong. 11,5‑7. hoved og satte den på sit eget. Den vejede over 30 kg og var lavet af guld, og der var en stor ædelsten på den. Desuden tog han et stort krigsbytte. 3Byens befolkning tog han som krigsfanger og satte dem til at arbejde med save, hakker og økser. På samme måde gik det indbyggerne fra de øvrige byer i ammonitternes land.
Derefter vendte David og hæren tilbage til Jerusalem.
Flere kæmper blandt filistrene bliver dræbt (2.Sam. 21,18‑22)
4Senere, da israelitterne kæmpede mod filistrene ved Gezer, dræbte Sibbekaj fra Husha en filister af den frygtede Rafa-slægt, en mand ved navn Sippaj, hvorefter filistrene overgav sig. 5Under en anden kamp mod filistrene lykkedes det Elhanan, Jairs søn, at dræbe en filister ved navn Lahmi, en bror til Goliat, hvis spydskaft var på størrelse med en vævebom. 6Og en anden gang, da israelitterne kæmpede mod filistrene ved Gat, var der en kæmpe af Rafa-slægten med seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod. 7Han hånede Israel, men Jonatan,#20,7 Sandsynligvis en fejlkopiering af Jonadab, jf. 2.Sam. 13,3. en søn af Davids bror Shima, dræbte ham. 8Disse filistre, der tilhørte kæmpeslægten Rafa fra Gat, blev hugget ned af Davids mænd.
Currently Selected:
1. Krønikebog 20: BPH
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.