Obľúbené biblické verše z 1. Mosebog 17

Zdieľať

Da Abram var 99 år gammel, viste Herren sig for ham og sagde: „Jeg er den almægtige Gud! Adlyd mig og gør, hvad der er rigtigt.

Jeg vil også give dig et andet navn. Du skal ikke længere hedde Abram, men Abraham, for du skal blive far til mange folkeslag.

Denne pagt skal fortsætte fra slægt til slægt – til evig tid. Jeg vil altid være din Gud og dine efterkommeres Gud.

„Dette er mit pagtsløfte til dig: Du skal blive far til mange folkeslag.

„Nej, det er Sara , der skal føde din søn!” svarede Gud, „og du skal kalde ham Isak. Den samme pagt skal gælde for ham og for hans efterkommere til evig tid.

Dette Kanaʼans land, hvor du nu bor som fremmed, giver jeg til dig og dine efterkommere for evigt, og jeg vil være deres Gud.

Da bøjede Abraham sig igen for Herren med ansigtet mod jorden, men han lo for sig selv og tænkte: „Kan en hundredårig blive far? Og kan Sara, der er 90, blive mor?”

Og Gud tilføjede: „Hvad din kone Saraj angår, skal du ikke længere kalde hende Saraj. Fra nu af skal du kalde hende Sara.

Alle mænd og drenge iblandt jer skal omskæres. Det skal være tegnet på, at I vil holde pagten. I skal omskære alle drenge på den ottende dag efter fødslen; det gælder også slaver, der hører til jeres husstand. Det skal være tegnet på pagten mellem os til evig tid.

Men min pagt gælder ikke for Ishmael, men for Isak – den søn, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid.”

Alle mænd og drenge iblandt jer skal omskæres. Det skal være tegnet på, at I vil holde pagten. I skal omskære alle drenge på den ottende dag efter fødslen; det gælder også slaver, der hører til jeres husstand. Det skal være tegnet på pagten mellem os til evig tid.