Известные библейские стихи из 1. Mosebog 2

Поделиться

Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.

Derpå sagde Gud: „Det er ikke godt for Adam at være alene. Jeg vil give ham en livsledsager, der passer til ham.”

Så formede Gud et menneske af jorden og blæste livsånde i dets næsebor, så det blev et levende væsen.

„Ja!” udbrød Adam. „Det er knogler af mine knogler og kød af mit kød! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.”

Han velsignede den og indviede den til hviledag.

Adam og hans kone var begge nøgne, men de skammede sig ikke over deres nøgenhed.