Ordsprogenes Bog 4:7-13
Visdom er det vigtigste, du kan vinde. Du skal tilegne dig dømmekraft for enhver pris. Ærer du visdom, vil du selv blive æret. Agter du visdom, vil du selv blive agtet. Den vil sætte en krone på dit hoved, belønne dig med en sejrskrans.” Min søn, hør på mig og gør, hvad jeg siger, så får du et langt og lykkeligt liv. Jeg viser dig visdommens vej og leder dig ad de rette stier. På visdommens vej snubler du ikke, på retfærdighedens vej vil du ikke falde. Hold fast ved mit råd og slip det ikke, for mine ord vil føre dig sikkert gennem livet.
Ordsprogenes Bog 4:7-13